SkriveCup: Workshop for lærere 2020

Lad dine elever lege med sproget, gendigte litterære klassikere og konkurrere med deres kreative performances. Samarbejd med dine kolleger om at gøre kreativ skrivning til en synlig dynamisk proces, der fejrer danskfaget.

I dette inspirationskursus præsenteres de didaktiske ideer bag den landsdækkende konkurrence i kreativ skrivning: SkriveCup. Kurset giver didaktiske input om kreativitet i de humanistiske og kreative fag og selvfølgelig masser af tips og undervisningsideer til at undervise i kreativ skrivning og litterær performance. Læs mere om konkurrencen på www.skrivecup.dk 

I kursets workshop-del udsættes lærerne selv for skriveøvelser, og der ideudvikles på, hvordan årets konkurrence-tema kan behandles gennem forskellige litteraturhistoriske og sproglige forløb. Endelig får deltagerne en færdig køreplan til, hvordan man kan arrangere lokale SkriveCup-inspirationsdage og skolefinaler.

Målgruppe
Dansklærere på hf, stx, hhx, htx, eux og eud, der påtænker at deltage i SkriveCup eller har brug for inspiration til arbejdet med kreativ skrivning.

Tid og sted
Fredag den 23. oktober 2020, kl.12.00-15.30, på Egaa Gymnasium, Mejlbyvej 4, 8250 Egå

Pris*
550 kr. pr. deltager. Prisen er inkl. en sandwich og kaffe/thé.
*Prisen er ekskl. moms.

GÅ TIL TILMELDING (Tilmeldingsfrist den 1. oktober 2020)

Kontakt
Oplysninger om både Lærerkurset og selve SkriveCup-konkurrencen kan findes på www.skrivecup.dk
Spørgsmål til SkriveCup og workshop kan også rettes til kontaktperson Nynke Genee: nynke.genee@gmail.com


SkriveCup-konkurrencen 20/21
Læs mere, og tilmeld din skole konkurrencen her.