Årsmøde 2021 – Grænselande

Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse afholder årsmøde den 27.-29. oktober 2021


Foto: Sandbjerg Gods, Sønderborg.

På årsmødet i 2021 afsøger vi grænselande, både teoretisk og meget konkret: Vi møder forskere, forfattere og dokumentarister, der på forskellige måde sætter spørgsmålstegn ved, hvordan grænserne drages – også i en pandemi-tid, hvor grænserne får ny aktualitet. Hvordan er det med grænserne mellem os som mennesker, de grænser vi trækker i landskabet, og grænserne i faget og for faget, når det kastes ud i nye virtuelle arbejdsformer. Og vi ser konkret ind i det dansk-tyske grænseland, da mødet afvikles på Sandbjerg Gods ved Sønderborg.

Forfatteren Erling Jepsen, der selv stammer fra det sønderjyske, kommer og fortæller om sit forfatterskab og sit forhold til det sønderjyske grænseland. Professor Henrik Skov Nielsen, der er medforfatter til en ny bog om Fiktionalitet, sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved grænsen mellem fakta og fiktion. Vi undersøger den sønderjyske dialekt og spørger til, hvor grænserne mellem forskellige former for dansk går. Dokumentaristen og forfatteren Anna Elisabeth Jensen fortæller om sin skønlitterære debut Om hundrede år, der går på tværs af grænser mellem danmarkshistorie, landbrugshistorie og kvindehistorie, og som er nomineret til DR’s Romanpris. PhD Søren Staal Balslev, forfatter til pandemiromanen De Rensede fra 2019 kigger på forholdet mellem fakta og fiktion, når man skriver undergangslitteratur.

Men vi kigger også på grænserne i danskfaget i læreruddannelsen. Pernille Hargbøl Madsen hjælper med at komme omkring, hvordan grænserne for faget er, i et modul om teknologiforståelse, hvor teknologi og dansk skal spille sammen. Endelig mødes vi selvfølgelig også om det sønderjyske kaffebord for – som sønderjyderne gjorde ind til genforeningen – at tale om, alt det vi normalt ikke må tale om (i faget).

Tid
Onsdag den 27. oktober kl. 14.45 – fredag den 29. oktober 2021 kl. 12.30

Sted
Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg

Priser*
Kr. 4.200,00 i enkeltværelse (for medlemmer)
Kr. 4.100,00 for medlem i delt dobbeltværelse (for medlemmer)

Kr. 4.900,00 i enkeltværelse (for ikke-medlemmer)
Kr. 4.700,00 i delt dobbeltværelse (for ikke-medlemmer)

Kr. 1.700,00 for deltagelse uden overnatning (for medlemmer)
Kr. 2.400,00 for deltagelse uden overnatning for (for ikke-medlemmer)

*De oplyste priser er ekskl. moms.

SE PROGRAM​.

Tilmeldingsfrist
Senest den 10. september 2021

GÅ TIL TILMELDING (tilmeldingsfrist den 10. september 2021)

Kontakt
Spørgsmål vedrørende kurset kan rettes til kursusleder Lars Stubbe Arndal: LAAR@kp.dk