Årsmøde-kursus 2025: Se mod Nord

Årsmøde-kursus 2025: Se mod Nord

Tilbage

Årsmøde-kursus 2025: Se mod Nord

Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelserne holder årsmøde den 2.-4. oktober 2025.

Rigsfællesskabet er højaktuelt. Politikere, forfattere, kunstnere; men også den almene medieforbrugers syn påvirkes til at se mod nord, men hvad gør vi i danskfaget med Rigsfællesskabet anno 2025?

Vær med til at undersøge det på Dansklærerforeningens årsmødekursus, som i år har temaet ”Se mod Nord”. Kursets hovedfokus vil ligge på Nordatlantens forfattere, samt fællesnordiske karakteristika.

Gennem oplæg fra forfattere, forskere og kunstnere forsøger vi at danne rammen for, hvordan vi som undervisere didaktisk, velovervejet og med respekt for den politisk sprængfarlige situation kan trække det med ind i klasselokalet.

Vi får besøg af forfattere: torsdag er det Iben Mondrup, fredag Siri Ranva Hjelm Jacobsen - og lørdag taler vi med Niviaq Korneliussen gennem en live stream.

Samtidig befinder vi os også nordpå, da årsmødet denne gang afholdes i Aalborg, som fredagens ud af huset-arrangementer giver dig mulighed for at opleve.

Årsmødekurset er for undervisere på ungdomsuddannelserne. På årsmødet afholdes desuden generalforsamlinger i Dansklærerforeningens sektioner G (stx og hf) og E (htx, hhx, EUx og EUD).

Mathilde Lund Sinding
Kontakt

Mathilde Lund Sinding
mls@detfri.dk