Alt om Ask

  • ISBN: 9788772115566
  • Forfatter: Jacob Riewe
  • Illustrator: Jacob Riewe
  • Målgruppe: 4.-6. klasse
  • Lix: Lix 12
  • Serie: LÆSBAR
Bog

Jeg hedder A. Eller nej, det gør jeg ikke.
Jeg hedder Ask, men alle siger bare A. Også min mor og min far. Og jeg håber så meget, at de ikke aner, hvor det A kommer fra. Jeg tror, de tror, det er en forkortelse for Ask, og det skal de helst blive ved med at tro. Men jeg er ked af at sige, at det ikke er sandt. 

Jeg er 12 år, men det kan man ikke se på mig. Jeg er lige så høj, som jeg var, da jeg gik i 2. klasse, og også i 2. klasse var jeg mindst. Jeg har ikke et eneste hår andre steder end på mit hoved, og min stemme har aldrig så meget som hørt om at gå i overgang. 

Kort sagt: Jeg ligner og lyder som en baby. 
Fuck!

Alt om Ask er en letlæst, humoristisk kortroman om Ask, der i dén grad glæder sig til at nå til det næste store kapitel i hans liv: puberteten. Desværre lader det vente på sig.

LÆSBAR Mellemtrin er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til mellemtrinet. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 10 og 13 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider.

En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.

Bogen er velegnet til frilæsning og værklæsning. Opgaver til bogen kan findes under fanen Ekstramateriale, eller på dansklf.dk/laesbar.

”Du skal læse denne her bog, hvis … du godt vil læse om livet som en teenagedreng.” Oliver 13 år.

”Du skal læse denne her bog, fordi … den er god!” Johan 12 år.

Læs mere
67,60 kr. Medlemspris ekskl. moms
Spar%
169,00 kr. Pris ekskl. moms
Kan købes fra 19-3-2026

Indgår i bogpakken forår 2026

FÅ 60 % MEDLEMSRABAT FRA DEN 19. MARTS TIL 23. APRIL

>Til bogpakkesiden

Beskrivelse

Ekstramateriale

Information

  • ISBN: 9788772115566
  • Lix: Lix 12
  • Forlag: Dansklærerforeningens Forlag
  • Sidetal: 88
  • Udgave: 1. udgave (2026)
  • Vægt 0.15 kgs