Angstens Kemi

  • ISBN: 9788772115153
  • Forfatter: Mette Telefoni
  • Målgruppe: 6.-10. klasse
  • Lix: Lix 15
  • Serie: LÆSBAR
Bog

Milad har altid klaret sig godt. Både i skolen og med vennerne og det hele. Men noget har ændret sig, efter hans far kom ud for en ulykke. En ulykke, som, Milad føler, er hans skyld. Det kaster lange skygger ind over Milad, der desperat prøver at finde sin vej i det hele. Heldigvis møder han Asta, der ikke er bange for at tale om det alt det, der er svært. Asta med det lille smilehul i den ene kind. 

Milad begynder at svede. Hans øjne flakker fra ansigt til ansigt. Og han mærker den komme. Den kryber op ad hans rygrad som en iskold hånd - angsten.
Hjertet banker så hårdt, at han er sikker på, at det overdøver musikken. Han kigger over mod den åbne dør. Udenfor er mørket inviterende. Som en favn at kunne gemme sig i. Måske kan han nå at redde den her. Inden den når at overtage ham. Tælle. Langsomt. Ånde ind. Ånde ud. Ånde ind. Kun den dybe bas fra musikken i salen, høres svagt. Som et stort dyrs fjerne brummen.

Angstens kemi er en letlæst kortroman om skyld, angst og en spirende forelskelse.

LÆSBAR er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider.

En del af overskuddet fra samtlige titler i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.

Bogen er velegnet til frilæsning og værklæsning (27 normalsider). Opgaver til bogen kan findes under fanen Ekstramateriale, eller på dansklf.dk/laesbar.

”Du skal læse denne her bog, hvis … du har skyldfølelse over noget, som ikke er din skyld.” Sigrid, 15 år

”Du skal læse denne her bog, fordi … den ikke er for lang, men der alligevel sker en masse.” Zubaidah, 13 år

Læs mere
126,75 kr. Medlemspris ekskl. moms
Spar%
169,00 kr. Pris ekskl. moms
På lager
Leveringstid: 1-3 hverdage

Beskrivelse

Ekstramateriale

Anmeldelser

Information

  • ISBN: 9788772115153
  • Lix: Lix 15
  • Forlag: Dansklærerforeningens Forlag
  • Udgave: 1. udgave (2024)
  • Sidetal: 56
  • Vægt 0.13 kgs