Bliv medlem og få masser af fordele – læs mere. | Se også forlagetmatematik.dk ![]()
Dette nummer handler om den fængende formidling af børnelitteratur. Den er der brug for ude på skolerne og på bibliotekerne. Vi har efterhånden megen viden om, hvad der virker, og hvad man kan gøre for at fange børns opmærksom på børnelitteraturen.
DANSK #3 er altid et samarbejde med IBBY Danmark, Selskabet for Børnelitteratur, og i dette nummer af hhv. DANSK og Klods Hans har vi samlet en række professionelle formidlere, der sætter hver deres facetterede perspektiver på det at formidle børnelitteratur. Vi skal ud på gulvet i klasseværelset, på bibliotekerne og på en enkel litteraturfestival og læse om, hvad der bliver gjort derude for at fremme mødet mellem børn og bøger. Hvordan faciliterer man selve læseoplevelsen i klasserne, og hvordan får vi børnene ud på bibliotekerne og får dem til at låne bøger af egen fri vilje?
Dette får du en række bud på her i bladet. Læsning og fordybelse hænger uløseligt sammen, og efteråret lægger op til læsning.
Så rigtig god læselyst derude.
Video-essays i DANSK 3/2025 (side 44):
>"Kaffe". Af Nanna Marie Kristensen.
>"Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe". Af Rene Mathiesen.
>"Sangfællesskaber". Af Marianne Kjær Stenby.