Forside / Tidsskrifter / DANSK / DANSK 4/2024 – Kig ind i dansk

DANSK 4/2024 – Kig ind i dansk

Med dette årets sidste nummer er vi kommet rundt om det talende, det skrivende og det læsende barn, og i årets løb har vi modtaget en række forskellige og meget interessante indlæg til DANSK. Nogle har vi allerede bragt i de tre temanumre, og i dette blad får du mulighed for at læse artikler, omtaler og anmeldelser, der samler op om vores fag og viser dets diversitet.

Lisbeth Hædersdal runder sin artikelrække om DSA af med at sætte fokus på lytning og DSA. Der er litteratursamtaler med Jonas Kleinschmidt og Cecilie Eken med afsæt i deres nye bøger fra Dansklærerforeningens Forlag. Henrik Pontoppidan bliver bragt ind i udskolingsundervisningen, Lonni Carlsen anmelder en ungdomsroman, der ikke er for sarte sjæle, og så kan du læse en spritny novelle af Lene Hoffmann Sørensen.

Vi får også første indlæg fra to nye lærere, der deler ud af deres erfaringer på et nyopstartet lærerliv, og hvordan der er at komme fra læreruddannelsen og møde hverdagen i folkeskolen.

Der er masser af læsestof til juletiden.

Vi vil ønske dig god læselyst.

Beskrivelse