Forside / Tidsskrifter / DANSK / DANSK 3/2021 – Arven fra børne- og ungdomslitteraturen

DANSK 3/2021 – Arven fra børne- og ungdomslitteraturen

Det siges, at den danske forfatter J. P. Jacobsen (1847-1885) med sin debutnovelle ’Mogens’, der udkom i 1872, skrev Danmarks første naturalistiske væk. Og læser man ’Mogens’ med dansklærerbrillerne på, træder meget af det, der på den tid var nyt i dansk litteratur, også klart frem. Der er vægt på det psykologiske, og naturvidenskabsmanden J. P. Jacobsens ofte nøgternt beskrivende sprog tegner i det store hele også novellen. I det store hele, for indimellem dukker finurlige passager op, der klinger af andre tider. Fx i scenen hvor både hovedpersonen og naturen overvældes af et voldsomt regnvejr, og snerlerne, eller konvolvolusserne, som de kaldes, fyldes til randen af regn og klinker med hinanden for så at hælde vandet i hovedet på nælderne. Det lyder jo unægtelig som noget H. C. Andersen kunne have skrevet, og Jacobsen erklærede sig da også i både ’Arv og Gæld’ til romantikkens store eventyrdigter. Måske er den litteratur, vi så gerne vil stoppe ind i kasser og tidsperioder med hver deres karakteristika, ikke så firkantet alligevel?

Det spørgsmål tager vi fat på i dette nummer af DANSK, hvor vi undersøger både synlige og usynlige bånd mellem nutidens og andre tiders børne- og ungdomslitteratur. Vi har besøgt forfatteren til Villads fra Valby-serien, der i sit arbejde har spurgt sig selv, hvordan Emil fra Lønneberg ville have set ud i dag? Tore Leifer, der står bag en genudgivelse af Niels Holgersens forunderlige rejse, tager fat om Selma Lagerlöfs enestående betydning for nordisk børnelitteratur. Og så har vi talt med en af dansk litteraturs tunge drenge, der som J. P. Jacobsen har erklæret arv og gæld til H. C. Andersen. Det kan man læse mere om i artiklen 5 skarpe til Jesper Wung-Sung. Og som H. C. Andersen skulle have sagt, er det mærkeligt, hvad der dog kan komme op af et blækhus… Rigtig god læselyst.

Beskrivelse