Der var nogen der sagde: "Det kan du"

Helle Helle, modtager af Tankestregen 2011, har altid gerne ville være forfatter. Lysten kommer mange steder fra – blandt andet fra gode dansklærere i skole- og gymnasietiden. 

Hendes forfatterskab bliver læst fra Gedser til Skagen, fra Blåvand til Christiansø, fra folkeskole til universitet. Selv har hun siden barndommen været en ivrig læser af litteratur i alle afskygninger.

"Jeg var helt opslugt når jeg lå på min skibsbriks og læste i de bøger jeg kunne få fat i. På hylderne derhjemme fandt jeg blandt andet digtsamlinger af Tove Ditlevsen, og i skolen hjalp mine dansklærere mig med at finde gode bøger. Jeg læste alt – ikke kun stor litteratur," fortæller Helle Helle.

Ordets Sudoku
Også skriveriet startede ganske tidligt med små digte, og da hun fik engelsk i skolen, oversatte hun engelske sangtekster og så en udfordring i at finde de rigtige ord, at få rimene til at passe og at få teksten til at leve på dansk.

”Man kunne kalde det en slags ordets Sudoku. Jeg har altid holdt af at arbejde med sproget. I skolen skulle vi terpe, lære udenad og sige ting i kor. Jeg synes at den strenge grammatik og tegnsætningen var spændende,” forklarer Helle Helle der tit oplever at anmeldere lægger vægt på netop stramheden og perfektionismen i hendes forfatterskab.

Noget smadret nedenunder
"Det er møgirriterende, for det lyder så kedeligt, rent og glat. Der skal være noget der er smadret nedenunder.  Selv kalder jeg det umage. Jeg gør mig umage med at være præcis når jeg skriver. Jeg er meget selvkritisk og bliver ved med at arbejde med sproget indtil det jeg skriver, ser ud som det skal. Det skal ikke bare lyde godt."

Bøgerne handler om og består af ting som Helle Helle har set eller oplevet. Men historierne er ren fiktion, og inspirationen udspringer af en grundlæggende interesse for livet og menneskene i det.

Stort nærvær 
"Jeg tror at det er en måde at være i verden på. Det handler om et stort nærvær og om at være opmærksom på mine omgivelser. Jeg holder for eksempel af at køre i tog hvor jeg får et kig ind i baghaverne hos folk når de er på arbejde. Stabler af havemøbler, legetøj og en grill får mig til at fantasere om de mennesker der kunne bo der," siger Helle Helle som imellem skrivearbejdet rejser rundt og holder foredrag på landets skoler. Foredragene handler om tilværelsen som forfatter og det sproglige arbejde – fortolkningen af teksterne overlader hun til eleverne og deres dansklærere.

Noget helt særligt 
"Jeg bliver ofte spurgt hvordan jeg har det med at mine tekster bliver analyseret og gennemtolket. Det har jeg det fint med; for jeg mener godt at de kan holde til det – bare jeg ikke selv skal gøre det. At mine noveller bliver brugt i danskundervisningen, har stor betydning for mig som forfatter. Jeg skriver ikke til undervisningsbrug, men det gør mig helt vildt glad at mine bøger kan læses mange forskellige steder fra. Mine egne dansklærere har en stor del af æren for at jeg er blevet forfatter i dag. De har klappet mig på skulderen og givet mig den selvtillid der er så vigtig at have. Det at der var nogen der sagde ”det kan du”, har hjulpet mig. Derfor er det også noget helt særligt at få Dansklærerforeningens Pris."