Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Stoflighed og intimitetserfaringer præger kunsten og medierne i disse år. Tekster i alle medier beskriver hverdagsmærkede begivenheder som at få børn, flytte til og fra provinsen, vriste sig fri af en socialklasse, et køn eller en forælder, samtidig med at de ofte i et radikalt frisat formsprog sprænger de fleste realistiske rammer. Måske fordi disse tilstande nok er almindelige, men også er så vilde at de sprænger alle normer. Når vi læser teksterne, kan det intime og det nære i den nyeste litteratur ikke affærdiges som småskalatopik. Det er vilde, oprørske tider vi lever i, og dette nummer af Dansknoter bringer nogle af teksterne om dem.