Den personlige stemme

Formål
De nye skriftlige eksamensgenrer har introduceret begrebet den personlige stemme. I Lærerens hæfte 2 (2018) forklares opprioriteringen af den personlige stemme ud fra ønsket om at give plads til elevernes skriver-jeg. Eleverne skal kunne udvikle og udfolde sig. De skal kunne vise at de har noget på hjerte, og de skal kunne udtrykke sig inden for en given genre med dertilhørende modtagere. Kort sagt: fremdyrke deres egen stil og stemme. Men hvordan hjælper vi eleverne på vej i denne proces? Kursets formål er at give inspiration og konkrete ideer til arbejdet med den personlige stemme i de skriftlige genrer i gymnasiet. 

Indhold
Kurset rummer både faglige oplæg om skrift og stemme samt workshops, hvor idéer bliver visualiseret og konkretiseret. Vi skal lytte og udforske. Vi skal lege med opgaver som vi bagefter kan give eleverne, og vi skal diskutere mulighederne for den personlige stemme i de tre prøvegenrer.
Kurset indledes og afsluttes med autentiske eleveksempler, hvor den personlige stemme og stil er fremtrædende.

Tid og sted
Torsdag den 5. september 2019 kl. 9.30 - 16.00, Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense

Priser*
1.025,00 kr. ​for medlemmer af Dansklærerforeningen og 1.500,00** kr. for ikke-medlemmer.
*Priserne er ekskl. moms. Prisen er inkluderet kursusmateriale efter aftale med Copydan
**Prisen er inkl. ét års medlemskab af Dansklærerforeningen.

GÅ TIL TILMELDING (Tilmeldingsfrist den 1. juli 2019)

Kontakt
Spørgsmål vedrørende indhold kan rettes til kontaktperson René A. Christoffersen: rc@ghg.dk