Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
En – to – tre – NU! handler om Jeppe, som er et stort basketballtalent og lige begyndt i 1. g. Til introfesten forelsker han sig i den smukke Cecilie, og tilværelsen tegner sig lys. Men snart truer det største nederlag af alle. Alligevel vælger Jeppe og Cecilie at tage kampen op og udfordre skæbnen.
Nu begyndte jeg at udføre alle ritualer for Cecilie. Hun kæmpede en kamp, som jeg ikke kunne deltage i, og derfor fandt jeg på en alternativ metode i et forsøg på at hjælpe indirekte: Jeg spillede mine basketkampe for hende. På den måde udkæmpede vi parallelle slag – nærmest som stod vi side om side – og jeg bildte mig ind, at når jeg gjorde det godt på basketbanen, så forbedrede det hendes chancer på hendes slagmark.
Serien Frit for fantasi er skønlitterære værker til læsning i udskolingen. Serien indeholder både romaner og novellesamlinger af en lang række velanskrevne, danske forfattere.