Farlige sygdomme

  • ISBN: 9788772114194
  • Forfatter: Kit A. Rasmussen
  • Målgruppe: 6.-10. klasse
  • Lix: 15
  • Serie: LÆSBAR
Bog

Kender du mon forskellen på virus og bakterier? Kan du gætte, hvor mange der døde under verdenshistoriens værste pandemi? Og ved du, hvordan virus kan bruges som våben i krige og konflikter?

Tænk, hvis covid-19 blev skabt som en del af et militært forsøg. Eller hvis der udvikles virus, som kun kan ramme en bestemt gruppe mennesker. Det er en uhyggelig tanke. Men kan det passe?

Alt det og meget mere kan du læse om i denne bog. Du kan også læse om sygdomme som byldepest, ebola og gul feber.

LÆSBAR er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider.

En del af overskuddet fra samtlige titler i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.

Bogen kan bruges til frilæsning, projektopgaver og undervisning i faglig læsning. Opgaver til bogen kan findes under fanen Ekstramateriale, eller på dansklf.dk/laesbar.

”Du skal læse denne her bog, hvis … du vil vide mere om både kendte og mindre kendte sygdomme og pandemier.” Clara, 14 år

”Du skal læse denne her bog, fordi … den er nem at læse og giver en masse spændende viden.” Ludvig, 13 år

Se forfatteren Kit A. Rasmussen præsentere bøgerne "Farlige sygdomme" og "Mord" :

Læs mere
126,75 kr. Medlemspris ekskl. moms
Spar%
169,00 kr. Pris ekskl. moms
På lager
Leveringstid: 1-3 hverdage
Anmeldelser

"[…] Bøgerne er en god start på en ny serie for unge, som tager sin læser seriøst. Det faglige stof kommer fint rundt om emnerne og klæder læseren godt fagligt på til en projektopgave. Teksten er let at læse uden at gå på kompromis med det faglige indhold. Emnerne optager unge og er en del af deres egen hverdag eller deres indtag af film og bøger.

[…] Alle tre bøger anbefales varmt til både PLC og folkebiblioteker. De er en god opstart på en ny og meget lovende fagbogsserie."

(DBC, Materialevurdering 2024, af Henrik Munch Jørgensen)

Beskrivelse

Ekstramateriale

Anmeldelser

Information

  • ISBN: 9788772114194
  • Lix: 15
  • Forlag: Dansklærerforeningens Forlag
  • Sidetal: 40
  • Udgave: 1. udgave (2024)
  • Vægt 0.14 kgs