Folkeskolens 9.-klasseprøver

I 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens bundne prøver i faget dansk. Prøverne består af en prøve i retskrivning og læsning, en prøve i skriftlig fremstilling, og en prøve i mundtlig dansk, hvor der vælges mellem prøveform A og prøveform B. Der gives en karakter for hver enkelt del.

• Prøve i retskrivning
• Prøve i læsning
• Prøve i skriftlig fremstilling
• Prøve i mundtlig dansk
• Prøven i retskrivning og læsning

Ligger samlet som en prøve, men består af to selvstændige dele – en prøve i retskrivning og en prøve i læsning.

Bemærk: I Vejledning for folkeskolens prøver i dansk, oktober, 2024 præciseres det, at antallet af tekster ved læseprøven kan variere fra prøvesæt til prøvesæt. Man er altså ikke længere garanteret de faste fem tekster som hidtil.

Fakta om prøven

• Den samlede prøve varer 1 1/2 time. Heraf afsættes 60 minutter til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevernes selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver. 30 minutter afsættes dernæst til elevernes selvstændige arbejde med læsedelen.
• Prøven afholdes som digital og selvrettende prøve.
• Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning.
• Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Ordbøger, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

Eleven prøves i:

• at beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,
• at kunne læse korrektur på egne og andres tekster,
• at anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik,
• at afgrænse sætninger og sætte komma samt ordklasserne og deres funktion i sproget,
• at anvende regler for sprogrigtighed,
• at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,
• at beherske forskellige læseteknikker,
• at afpasse læsemåde efter formål, teksttype og medie,
• at fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form og
• at udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden.

Læs prøvebekendtgørelsen:
>retsinformation.dk/eli/lta/2022/1224

Prøven i skriftlig fremstilling er af 3 1/2 times varighed, og opgaven besvares individuelt. Til prøven er der udviklet et opgavesæt, hvor internettet må anvendes i skriveprocessen. Eleverne skal vælge én af opgaverne. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed ud af de samlede 3 1/2 time. Der gives én karakter for besvarelsen.

Fakta om prøven i skriftlig fremstilling

• Prøven er af 3 ½ times varighed.
• Besvarelsen i skriftlig fremstilling udarbejdes på computer og printes.
• Umiddelbart efter at opgavesættene er distribueret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne.
• Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Eleverne må ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.
• Eleverne må anvende enhver information fra internettet. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.
• Google Translate og lignende oversættelsesprogrammer må ikke benyttes, da eleverne til denne prøve skal vise deres skriftsproglige kundskaber i dansk. Det er ikke tilladt at benytte ChatGPT, WolframAlpha og andre tekstgenererende chatbot-værktøjer. Bemærk, at det heller ikke er tilladt at benytte sprogmodeller til billedgenerering. I mange multimodale fagtekster kan der indsættes billeder, men billederne må altså ikke generes i chatbot- værktøjer. 

Om samtalerunden

• Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøvetid på 3½ time. Tidsrammen fastlægges på forhånd af skolelederen, og skal være fælles for alle deltagende elever.
• Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden.
• Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes skrivekrav, fremstillingsformer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til indhold, disposition og brug af hensigtsmæssige modaliteter m.v.
• Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning, men de må ikke dele deres noter med hinanden.
• Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser.

Eleven prøves i:

• at sætte sig ind i en skrivesituation og fremstille en tekst, som fungerer i situationen,
• at svare på en stillet opgave med dens krav til afsender, modtager og fremstillingsformer,
• at udtrykke et meningsfuldt indhold,
• at bruge opgaveforlægget, faglig viden, internettet og andre relevante ressourcer,
• at skabe sproglig og multimodal sammenhæng i en tekst og
• at bruge skriftsprog og andre modaliteter funktionelt og sikkert.

Det er værd at bemærke:

• At eleven ikke prøves i forhåndsdefinerede genrer, men i de fremstillingsformer, der knytter sig til de konkrete opgaver i prøvehæftet.
• At der ikke er specifikke krav til tekstens minimums- eller maksimumslængede med mindre, det er angivet i den valgte opgave.
• Et det ikke i sig selv kan udløse en meget negativ karakter, hvis kun dele af opgavekravet er besvaret.
• At retstavning og tegnsætning prøves i særskilte prøver, men at der samtidig skal være sproglig sammenhæng og god kommunikationsværdi i elevteksterne.
• At det i bedømmelsen af elevens besvarelse indgår at forstå og anerkende den mening, eleven skriver frem.

Du kan læse mere om dette i Janus Neumanns blogindlæg "Flere nyttige tiltag i den nye prøvevejledning for skriftlig fremstilling, men er de nyttige for alle?"
>Du finder blogindlægget her på Folkeskolen.dk

Den mundtlige prøve tilrettelægges lokalt efter retningslinjer beskrevet i prøvevejledningen for faget dansk. Der vælges mellem enten prøveform A eller prøveform B. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold.

PRØVEFORM A

Ved denne prøveform er det læreren, der udvælger prøveoplæggene. Oplægget skal være ukendt for eleverne og må ikke have været gjort til genstand for undervisning. Eleverne får tildelt deres prøveoplæg ved lodtrækning i overværelse af censor, og et prøveoplæg til prøveform A må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydoptagelse, én kortfilm eller lignende. Eleven læser til prøven et tekststykke på ca. 1/2 side op. Der afsættes 20 minutter til eksaminationen inklusive karakterfastsættelse.

Om opgivelserne

• Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets områder.
• Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi og drama samt sagprosa.
• Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for fag- og brugstekster og æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion og minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.
• Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

Om prøveoplæggene og selve prøven

• Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de multimodale tekster.
• Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en multimodal tekst.
• Prøveoplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven.
• Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk.
• Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en tekst uden tekstmodalitet, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op.
• Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

Eleven prøves i:

• at fortolke, vurdere og perspektivere litteratur, og andre æstetiske tekster, fag- og brugstekster ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,
• at gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,
• at demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur, æstetiske tekster, fag- og brugstekster,
• at gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,
• at gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske, historiske og fremtidige aspekter i litterære og andre æstetiske tekster,
• at forholde sig analytisk og vurderende til fag- og brugstekster,
• at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situation og kontekst,
• at anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,
• at udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,
• at læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og
• at lytte aktivt i samtale.

Der gives én karakter.

PRØVEFORM B

Nedenstående er et sammendrag af den seneste prøvevejeledning fra oktober, 2024 fra Børne- og undervisningsministeriet. Det er til enhver tid tilrådeligt at læse den aktuelle prøvevejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvori man også finder bilag til inspiration.

Under hvert afsnit er tilføjet nogle punkter under ”Bemærk”. Dette er punkter tilføjet af Dansklærerforeningens faglige rådgiver, og har til formål at afklare tydeligt, hvad der står eksplicit i vejledningsteksten, og derved undgå misforståelser baseret på tidligere prøvevejledninger og prøvevejledninger fra andre fag end danskfaget.

Forberedelsen til prøveform B foregår i den sidste del af undervisningstiden. Her får eleverne ved lodtrækning tildelt et danskfagligt område kaldet fordybelsesområdet, og eleverne vælger herefter deres prøveoplæg og udarbejder en synopse for den mundtlige prøve.

Trækningen af fordybelsesområder må tidligst finde sted 10 dage før de skriftlige afgangsprøver og gerne senere. Efter trækningen har hver klasse 10 lektioners vedledning med dansklæreren.

Eleven vælger et tekststykke på ca. 1/2 side til oplæsning ved prøven. Hvis prøveoplægget er en tekst, skal den halve side vælges herfra. Hvis prøveoplægget hører under de æstetiske tekster, der ikke hører til de 80-100 opgivne normalsider, skal eleven vælge et tekststykke, der på anden vis passer til prøveoplægget. Oplæsningsstykket må ikke være skrevet af eleven selv eller genereret fra en sprogmodel (Chat GPT m.m.). Oplæsningsstykket må heller ikke være hentet fra opgivelserne. Læreren godkender oplæsningsstykket.

BEMÆRK: Det er ikke længere en mulighed at dele oplæsningsstykket op i to dele. Oplæsningsstykket skal nu være en samlet halv side.

Om opgivelserne

• Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets områder.
• Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi og drama samt sagprosa.
• Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for fag- og brugstekster og æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion og minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.
• Opgivelserne skal være på dansk eller andet nordisk sprog. Der er dog gerne forekomme titler på andre sprog end de nordiske.

BEMÆRK: Prøvevejledningen giver mulighed, at læreren kontakter censor allerede forud for trækningen af fordybelsesområder. Derved sikres, at censor kender og har godkendt fordybelsesområder og opgivelser på forhånd, hvilket vil være en fordel for det videre samarbejde. Dette var tidligere anbefalet, men angives nu som en mulighed. I praksis bør dette afklares med den prøveansvarlige leder på skolen.

Om fordybelsesområderne

• Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Se s. 15 og bilag 8 i prøvevejledningen fra Børne- og Undervisningsministeriet.
• Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder.
• Lodtrækningen finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes. Når lodtrækningen har fundet sted, er den egentlige undervisning afsluttet. Herefter er der kun vejledning.
• Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve.
• Prøveoplægget må ikke have været genstand for undervisning i faget.
• Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt. OBS: Elever, der har arbejdet sammen og valgt samme prøveoplæg, placeres umiddelbart efter hinanden ved eksaminationen.
• Læreren er til rådighed for vejledning for klassen i 10 lektioner, mens eleven arbejder selvstændigt med deres fordybelsesområder og synopser.

Om prøveoplæggene

• Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller et andet multimodalt udtryk.
• Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Dog må titler, TV-reklamer og kortfilm være på norsk eller svensk.
• Kortfilm på 2-10 minutter – og ét samlet uddrag* af dokumentarfilm, podcast etc. af samme længde – undtaget herfra er reklamefilm, der som regel er kortere.
• Er prøveoplægget uden tekstmodalitet, skal eleven vælge en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning. Den valgte tekst må ikke være fra opgivelserne. Prøveoplæggene skal være alsidigt repræsenteret.
• Det anbefales ikke, at eleven vælger et uddrag fra en roman roman eller film. Hverken spillefilm eller længere dokumentarfilm. Dette skyldes, at prøveoplægget kan komme til at fremstå fragmenteret, og dermed kan det være svært for eleven at fastholde og sammenfatte det nødvendige overblik over prøveoplægget.

Om synopsen

Synopsen udarbejdes i tre eksemplarer, hvoraf to eksemplarer afleveres til læreren. Den ene af disse sender læreren til censor, som skal have prøvematerialet i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Eleven beholder den sidste til sig selv. Synopsen underskrives af elev og lærer i tre eksemplarer.

Synopsen skal indeholde:

• en præsentation af prøveoplægget,
• en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,
• disposition for, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,
• en oversigt over, hvad der perspektiveres til,
• en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,
• elevens eller klassens opgivelser og
• en oversigt over anvendte kilder.

BEMÆRK:

• Der er ikke længere krav om, at synopsen skal fylde to sider.
• Der er ikke krav om, at man medsender evt. perspektiveringstekst, men det letter arbejdet for censor.
• Med sin underskrift godkender læreren, at det selvvalgte prøveoplæg, perspektiveringstekst, synops og oplæsningsstykke er godkendte i overensstemmelse med prøvebekendtgørelserne for danskfaget.
• Vejledningen stopper, når synopserne er sendt til censor.
• Der må ikke ændres i synopserne efter afsendelsen til censor. Prøveoplæggene skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven.

Selve prøven

Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse. Der afsættes 25 minutter til eksaminationen inklusive karakterfastsættelse:

Elevoplæg - 10 min.

Danskfaglig diskussion - 10 min.

Votering og karaktergivning - 5 min.

Der vurderes på følgende:

• Indsigt i prøveoplæggets indhold og sammenhæng med fordybelsesområdet
• Undersøgelse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget
• Relevant brug af danskfaglige tilgange
• Perspektivering til opgivelse(r) i fordybelsesområdet, evt. opgivelser i øvrigt og andet stof
• Vurdering
• Disponering af præsentationen
• Forståeligt og klart sprog
• Formulering og artikulation
• Samtalen om det faglige stof
• Oplæsning

Der gives én karakter. Synopsen er fortsat ikke en del af bedømmelsesgrundlaget.