Forandret


Novum-serien er spændingsbøger, der alle kunne foregå i nutiden, men som hver især omhandler et novum – en ny teknologisk udvikling – der vil ændre vores hverdag og liv i fremtiden. Forandret er tredje og sidste bind i serien.
Beskrivelse
Yderligere info
Anmeldelser
Mirko er ny i klassen, og Freja synes, der er noget mystisk over ham og hans grønne øjne. Efter et indbrud hos Freja forsvinder Mirko, og vennerne bliver for alvor mistænksomme. De begynder at lede efter ham, men de er ikke de eneste. Hvem er Mirko egentlig? Hvem er efter ham? Og hvad er der med hans øjne?
Forandret er en intens og plotdrevet skildring af et fremtidsscenarie, der ikke ligger langt fra vores nutid. Den realistiske og nutidige fortælling sætter fokus på temaer som venskab, kærester, tillid, magt og særlige evner, mens koblingen til den nære fremtid bringer problematikker og konsekvenser vedrørende cyborgteknologi i spil.
Forandret er tredje og sidste bind i Novum-serien. Seriens bøger, Fanget, Flygtet og Forandret, henvender sig til de 11-14-årige og kan læses uafhængigt af hinanden.
[…] "En rigtig spændende historie, der glimrer ved at være overskuelig i længde og give en masse stof til eftertanke. Bogen rummer, som sine to forgængere, mange temaer, ikke mindst dilemmaer omkring etik og moral i forhold til teknologi. Alle bøger kan læses uafhængigt af hinanden.
[…] En spændende afslutning på serien. Anbefales til PLC og bibliotek på lige fod med seriens øvrige bind."
(Materialevurdering DBC, uge 1/2020. Af Pia Gunilla Park)