Ophavsret

Litterære og kunstneriske værker, dvs. tekster, kunstværker, tegninger, fotografier, noder, grafer, diagrammer, tabeller, kort o.l. er beskyttet af ophavsret, jf. Loven om ophavsret. For at noget kan betegnes som et værk, skal det være originalt, dvs. der skal ligge en personlig, skabende indsats bag.

Ophavsretsloven er båret af et overordnet hensyn til kunstnerens og andre rettighedshaveres økonomiske og ideelle interesser.

Citat og gengivelse af større tekstmængder
Ved gengivelse af ophavsretligt beskyttede tekster skelnes der mellem citat og gengivelse af større tekstmængder, men uanset om det er det ene eller det andet, skal ophavsmanden (herunder også evt. oversætter) krediteres, og kilden skal angives.
Ophavsretten til tekst udløber når ophavsmanden har været død i 70 år. Herefter kan man frit og uden betaling af vederlag benytte værket i dets oprindelige form. Man skal dog naturligvis stadig kreditere ophavsmanden.

Citatbrug
Citatreglen i ophavsretsloven er en indskrænkning i ophavsmandens eneret over værket fordi man må citere fra andres værker uden at ophavsmanden skal give samtykke. Men samtidig sikrer citatreglen at man kun må citere fra en beskyttet tekst hvis det er i overensstemmelse med god skik, og hvis citatet er illustrerende for den tekst man sætter uddraget ind i.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at et citat er lovligt:

  • Der må kun citeres fra lovligt offentliggjorte tekster
  • Citatet skal være i overensstemmelse med god “skik”
  • Der må kun citeres “i det omfang som betinges af formålet”
  • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives
  • Citatet kan ikke stå alene, dvs. man kan ikke bruge citatretten til at gengive dele af tekster isoleret.

Hvad god skik er, afhænger af hvad der er sædvane i branchen, men Kulturministeriet skriver i deres pjece God citatskik og plagiat i tekster – vejledende retningslinjer bl.a. følgende: ”Samlet set kræves det, at man bruger et citat på en rimelig og loyal måde i forbindelse med skabelse af nye tekster.”

Man må således ikke forhindre eller begrænse ophavsmandens økonomiske udnyttelse af værket, ligesom man ikke må gengive et citat der isoleret set eller i sammenhængen er krænkende for ophavsmanden.

Videre hedder det: ”Formålet med citatet har stor betydning. Det er et krav, at citatet skal være illustrerende for indholdet af den tekst, citatet indgår i. (...) Der gælder også en vis begrænsning på længden af et citat. Citatet må ikke være længere end nødvendigt, for at formålet kan opnås. Der kan ikke opstilles en generel regel for, hvor langt et lovligt citat må være – det afhænger af en konkret vurdering. Man kan se på, hvor meget citatet udgør af den tekst, som man citerer fra, og af den tekst, som citatet indgår i.”

Citatet skal angives grafisk som et citat fx ved brug af citationstegn, kursiv eller separat tekstblok.

Tekstuddrag
Gengivelse af kortere og længere uddrag fra et værk forudsætter at ophavsmanden giver tilladelse til anvendelsen, at denne krediteres og at der betales et vederlag. Det er forlaget der håndterer alt arbejde med indhentning af tilladelser, afregning m.m.

For at forlaget kan indhente de nødvendige tilladelser, skal vi have de relevante oplysninger.

For at få overblik over og nøje mulighed for at vurdere omfang og indhold af tekster og illustrationer fra tredjemand, skal scan/kopier af disse med tilhørende kilde, fx. kolofon, link eller billedeksempel, vedhæftes. Er der tale om tekst, bør også sidetal på uddraget fremgå.

Billeder og illustrationer fra tredjemand
Illustrativt materiale honoreres efter Copydans gældende takster, eller efter individuel forhandling. Copydan bistår i visse tilfælde både honorering af ophavsmanden og klareringen af rettighederne for danske kunstnere. I tilfælde med udenlandsk materiale, indgår Forlaget individuelle aftaler.

Tidshorisont
Klareringen af rettigheder er en tidskrævende opgave og kan tage flere måneder. Behandlingstiden forlænges yderligere, hvis materialet er udenlandsk. For at forkorte behandlingstiden mest muligt, er det derfor vigtigt at du som forfatter angiver tydelige kilder på det tredjemandsmateriale du ønsker at inddrage i dit værk.