Gode råd til hvordan du og dit barn arbejder derhjemme

Gode råd til hvordan du og dit barn arbejder med læsning derhjemme
Læsefidusen og Dansklærerforeningen håber, at I finder tid til at læse sammen hjemme, nu når skolen er lukket. Her er Læsefidusens gode råd til, hvordan man gør læsning til en hyggelig og lærerig stund. Forældreopslaget er fra Min læsebog 0 til børnehaveklassen. Du må gerne dele.
Hent forældreopslaget med læsning. 






Gode råd til hvordan du og dit barn arbejder med skrivning derhjemme
I Min arbejdsbog 0 til børnehaveklassen er der også et forældreopslag med gode råd til, hvordan I kan være sammen om skrivning derhjemme. Del al det, du vil!
Hent forældreopslaget med skrivning. 


 

Læsefidusen har også en masse opgaver til print fra vores shop. Se blandt andet.

Rimord 1. klasse
Hvor god er du til at læse ord, der rimer? Det kan du øve dig på med disse kort, som en voksen kan hjælpe dig med at printe ud. Klip kortene ud med en saks, og læg dem ud på bordet som et vendespil. Vend en kort og læs højt, hvad der står på det. Vend et kort til, og læs højt, hvad der står på det. Rimer de to ord? Hvis ja, så har du et stik og må prøve igen. Hvis ikke, vender du kortene og lægger dem tilbage. Vend to nye. Du kan spille alene eller sammen med en anden.
Hent opgaven "Rimord i par" her.


Talemåder 2. klasse
En talemåde er en lille historie, som man kan bruge til at forklare noget med. Måske har du hørt nogen sige, at ”man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i glashus”. Det betyder jo ikke, at det kun er folk, der bor i drivhuse, der skal tænke sig lidt om, før de kaster med sten. Det betyder, at man skal tænke sig om, inden man kritiserer eller taler dårligt om andre, fordi man måske også selv ind i mellem gør noget forkert. Betydningen af talemåder er noget, vi lærer gennem årene. I skal være mindst to, for at lege ordsprogsspillet, som I kan finde her. Få en voksen til at printe det ud til jer. Klip kortene ud med en saks, og læg dem i en bunke imellem jer. Den ene trækker et kort og læser talemåden og de tre valgmuligheder højt. Den næste gætter på betydningen. Hvis man svarer rigtigt, får man kortet og en tur til. Når man svarer forkert, går turen videre til den næste. Vinderen er den, der har flest kort, når spillet er slut.
Hent opgaven "Talemåder" her.


Find flere opgaver på dansklf.dk
Du finder mange andre opgaver i shoppen under Læsefidusen Min læsebog til 1.-2. klasse under fanen "Ekstramateriale".
Læsefidusen 1. klasse
Læsefidusen 2. klasse
 


Vi har her samlet en liste over nogle af de arbejdshæfter og læsebøger, som kan være gode til jeres børn i indskolingsalderen (og også lidt til børn, der skal starte i skole efter sommerferien). De kan alle købes via shoppen:


Find fidusen med Læsefidusen
Find fidusen med Læsefidusen sætter fokus på barnets ordforråd og bogstavkendskab ift. barnets eget navn og navne på personer, kæledyr og plysdyr og temaer som mad, motion, humør, spil, legetøj, farver, rækkefølge, døgnet, ugedage, måneder, årstider, fødselsdag og yndlingsting, m.m. Ca. 4-6 år.
dansklf.dk/find_fidusen_med_laesefidusen

Alfabetrim
Alfabetrim er udarbejdet med henblik på træning af alfabetet og de enkelte bogstavers navne, former og lyde. Ca. 4-6 år.
dansklf.dk/alfabetrim

Læs lydlet 0
En serie af små, helt lydlette bøger med mange gentagelser og med en stor grad af støtte i illustrationerne. Serien består af 24 bøger. Ca. 5-7 år.
Læs lydlet 0

Otto og Lea-bøgerne
Bøgerne er rigt illustreret, og alle tekster er skrevet med enkle sætninger og mange gentagelser, sjove variationer og rim. Undervejs er små gætteopgaver og simple læseforståelsesopgaver med til at støtte begynderlæseren i at fastholde det læste. De letteste bøger ligger på lix 5 (ca. børnehaveklasse), lix 8 (ca. 1. klasse) og lix 13 (ca. 2. klasse).
Otto og Lea-bøgerne

Læs og løs 1-6  
Læs og løs er engangshæfter, der understøtter elevernes læseudvikling med fokus på læseforståelsen. Eleverne møder korte læsetekster og varierede opgaver. De trænes i at tjekke deres læseforståelse ved at bruge illustrationer som støtte og ved at læse på linjen. Ca. 6-8 år.
Læs og løs

Lydlet 1
Lydlet 1 er små bøger i læsevenligt sprog med sjove og understøttende illustrationer. Se fx serien om Nor og Frida og På Giga. Ca. 6-7 år.
Nor og frida
På Giga

Børneromaner 
Børneromaner er frilæsningsbøger i læsevenligt sprog og layout til de 8-11-årige. Børneromaner udgives i små serier af tre bøger, og er planlagt til at udkomme i forskellige genrer og i tre niveauer (Lix 13-15, lix 16-20, lix 21-25).
Du finder dem her.

Min skrivelog
Min skrivelog er elevens arbejdshæfte til kvalificering af skrivning i forskellige teksttyper i indskolingen.
dansklf.dk/min_skrivelog

Min læselog
Min læselog til indskolingen er elevens arbejdshæfte til kvalificering af frilæsning og selvstændig læsning hjemme.
dansklf.dk/min_laeselog

Os fra Blomsterkvarteret - 12 bind
Os fra Blomsterkvarteret er humoristiske, poetiske, tankevækkende og billedrige fortællinger om hverdagens oplevelser, når man er barn og møder den voksne eller halvvoksne verden. De tolv bind er tænkt både til selvlæsning og til brug i litteraturundervisningen. 1.-4. klasse.
dansklf.dk/os_fra_blomsterkvarteret_bind_1