Grænseløs?

Grænseløs?

Menneske - Teknologi - Fremtid
Af Dorthe Hedegaard Mikkelsen, Mads Rosendahl Thomsen & Ditte Eberth Timmermann
ISBN: 
9788772110981
Målgruppe: 
stx
hf
hhx
htx
eux

Hvad gør teknologi ved vores oplevelse af verden? Hvad kan mennesket udvikle sig til? Og hvordan kan vi forstå menneskets altdominerende rolle på Jorden og muligheden for selvskabte katastrofer? Disse tre spørgsmål er omdrejningspunkt for Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid.

Levering 1-3 dage
Kr. 195,00
Medlemspris: Kr. 146,25 (gælder kun på ét eksemplar)
Alle priser er ekskl. moms

Beskrivelse

Yderligere info

Anmeldelser

H.C. Andersen drømte om Europa-rejser i luftskibe, og Olga Ravn skriver om rumkolonier i det 22. århundrede. Mange af dansk litteraturs største forfattere har været optaget af teknologi. Hvad kan der komme til at ske? Og hvad gør teknologi ved os nu og her?

Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid stiller tre spørgsmål med litteraturen i centrum: Hvad gør teknologi ved vores oplevelse af verden? Hvad kan mennesket udvikle sig til? Og hvordan kan vi forstå menneskets altdominerende rolle på Jorden og muligheden for selvskabte katastrofer?

Bogens tekster viser litteratur, kunst og film, hvor man er nødt til at tænke en anden verden konkret og ikke som en abstrakt fremtid; hvor menneskelige relationer og samfundets indretning giver perspektiv til teknologi, der frister med løfter om at gøre tilværelsen højere, stærkere og hurtigere.

Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid indeholder tre dele:

  • Del I – ”Menneske og teknologi” – er inddelt i 4 temaer, som alle indeholder tekster, der handler om menneskets forhold til teknologi fra midten af 1800-tallet til i dag.
  • Del II - ”Det posthumane – kroppen, androiden og det evige liv” – har fokus på vores forestillinger om mennesket i fremtiden og dækker primært det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede.
  • Del III – ”Omverden – den antropocæne tidsalder”– har fokus på nyeste tid, men afsættet er Lykke-Per af Henrik Pontoppidan.

Bogen indeholder tekster af en række kanonforfattere – nemlig N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg – og rummer et bredt udsnit af genrer – fx noveller, romanuddrag, lyrik, en tale, rejseskildring, sagprosa-tekster, dokumentar og tv-serier.

Til hver tekst er der udarbejdet stilladserede opgaver, ligesom der er eksempler på opgaver i skriftlige eksamensgenrer på de gymnasiale uddannelser.

Se uddrag fra bogen.

ISBN: 
9788772110981
Antal sider: 
168
Årstal: 
2019
Forlag: 
Dansklærerforeningens Forlag
Uddannelse
STX
HF
HHX
HTX
EUD
Vægt: 
0.44
Anmeldelser: 

"Denne spændende antologi spænder vidt, men rummer en lang række yderst relevante tekster til belysning af menneskets fascination af teknik og samtidig den logiske begrænsning for mennesket. […] Teksterne suppleres på glimrende vis af en række spændende, tankevækkende og måske lidt provokerende fotografier – ofte noget futuristiske. Godt arbejde!

[…] Hele bogen igennem ledsages hver tekst af særdeles gode og tydeligvis solidt gennemarbejdede opgaver – flot-flot arbejde!

[…] Stor ros til Dansklærerforeningen, der støtter en sådan udgivelse. Men mest ros til redaktørerne for en aldeles glimrende antologi til et ellers noget forsømt område."
(Uddannelsesbladet 2/2020. Af Ole Fournais)

►Læs hele anmeldelsen her www.uddannelsesforbundet.dk/media/5680/20200608_uddannelsesbladet.pdf (på side 34)