10 gode råd til den nye lærer i 1. klasse

1. Gå på besøg i børnehaveklassen før sommerferien
Fortæl eleverne at du skal være deres lærer efter ferien. Snak med dem om hvad de hedder, og hvad de godt kan lide at lave og lege. Skriv det ned, så du kan fastholde dine indtryk af de forskellige børn. Bed dem også lave en tegning til dig der viser hvad de godt kan lide. Tegne- og skrivesiderne kan danne udgangspunkt for jeres første fælles læsebog.


2. Hold afleveringsmøder med børnehaveklasselæreren
Afleveringsmøderne skal sikre en god og overgang til første klasse.  Få en beskrivelse af hvilke elever der kan læse, og hvilke elever du skal være særligt opmærksom og støttende over for. Via elevernes sprogtest kan du danne dig et overblik over deres bogstavkendskab, ordforråd og fonologiske indsigt.


3. Hold det første forældremøde i august måned
Her skal du præsentere forældrene for hvordan læseundervisningen er organiseret og tilrettelagt. I kan også tale om hvordan de kan bakke op og støtte læsningen derhjemme. Hvis I bruger digitale programmer, så vis forældrene hvordan de fungerer, så de kan hjælpe eleverne når de vil bruge dem derhjemme. Læsevejlederen kan også inviteres til at fortælle om begynderlæsningens elementer og progression. Fortæl forældrene hvordan du vil informere dem – og i hvilket omfang.


4. Husk at læsning og skrivning går hånd i hånd
Tænk over hvordan du sikrer at der skrives hver dag. I kan fx i starten skrive en fælles sætning på tavlen. Eleverne byder ind med de lyde og bogstaver som de kan identificere i jeres sætning. Du skriver det som eleverne ikke selv kan endnu. Bagefter skriver eleverne sætningen i deres hæfter. På den måde viser du dem hvordan bogstaverne skal inddrages og bruges i skrivningen. Det er ved at være tydelig her at eleverne kan lære hvordan man gør når man skriver. Husk at der også skal være plads til elevernes frie og kreative skrivning hvor de selv producerer små bøger.


5. Lav læsemapper til eleverne
I læsemappen er der små læsebøger til elevernes makkerlæsning og selvstændige læsning. Der er også et skema hvor der skrives hvilke bøger og sider der er læst. Lad eleverne beholde bøgerne selv om de er læst. De må have op til 5 bøger i mappen. Når der er læsetid på klassen, og de læser sammen i makkerpar, kan eleverne læse alle bøger for hinanden, og det giver luft til at du kan nå at høre og vejlede flere makkerpar i deres læseproces.


6. Kombiner forskellige læsestunder
Hvis I har et fast læsebogssystem, så kombiner det med læsestunder eller læseperioder hvor makkerlæsning og individuel læsning med differentierede bøger tilgodeses. For nogle elever vil den fælles læsebogs tekster være for svære og for andre elever vil det ikke være læsestof nok.


7. Sørg for gode litterære oplevelser
Planlæg, så din oplæsning indgår i din årsplan. Her er et samarbejde med skolebiblioteket om udvælgelse af bøger oplagt. Tænk på at din oplæsning skal være varieret, og at den skal præsentere eleverne for gamle og nyere bøger, og de skal møde forskellige genrer.

Du kan sætte fokus på at udvide elevernes ordforråd og begrebsverden. Gennem din oplæsning giver du eleverne gode litterære oplevelser hvor de får mulighed for indlevelse og fortolkning.

10 gode bøger til oplæsning i 1. klasse


8. Hav fokus på faglig læsning og skrivning
Faglig læsning er at læse for at lære noget nyt og skaffe sig viden om verden. Arbejd med den faglige læsning således:

Før I læser en fagbog i fællesskab, præsenteres eleverne for et billede af fx det dyr som I skal læse om. Skriv på tavlen eller i et mindmap hvad eleverne allerede ved om dyret/emnet.

Mens I læser den faglige tekst som bearbejdet så den passer til begynderlæseren, forklares og skrives nye ord og begreber.

Efter I har læst, vender I tilbage til det fælles mindmap. Her skriver I nu jeres nye viden på, eventuelt med en anden farve, så det bliver tydeligt for eleverne hvad de har lært af nyt ved at læse teksten.

Tal om fx hvordan man beskriver et dyr med bestemte begreber og overskrifter (levested, udseende, føde, unger/formering, fjender, race osv.).

På den måde opstiller du en skriveskabelon til elevernes egen skrivning om et dyr/et emne.


9. Skab rammer og rutiner for det mundtlige arbejde
Mundtligheden er et vigtigt afsæt for samværet og for arbejdet med skriftsprog. Tænk over hvordan du vil skabe rammer og rutiner for klassens fælles samtaler. Det kan være de friere samtaler mandag morgen hvor eleverne skiftes til at fortælle om weekendens oplevelser. Det kan også være fælles samtaler om tekster eller andet fagligt stof.

I alle sammenhænge er det vigtigt at samtlige elever lærer og får mulighed for at tage ordet på skift uden at blive afbrudt. Eventuelt kan eleverne først arbejde sammen med og fortælle for en makker inden de skal fortælle eller fremlægge for hele klassen. På den måde bliver fortællingen øvet og får en mere fast og præcis form.


10. Husk samspillet mellem arbejdsformer
I din fællesundervisning skal du tydeliggøre for eleverne hvad du gerne vil lære dem. Det er også i fællesundervisningen de forskellige læsestrategier introduceres for eleverne. Ud over fællesundervisningen skal der være god tid til at eleverne alene og i makkerpar får mulighed for at afprøve tilgange og strategier.