Fiktionsskrivning/ skriveværksteder

Foredragsholder/forfatter: Cecilie Eken

Indhold: Hvordan kan man blive ved med at stimulere overbygningselevers fantasi og fortælleglæde og samtidig give dem nogle af de håndværksmæssige færdigheder, der gør, at deres historier også bliver en glæde at læse?

Cecilie Eken arbejder med øvelser, der fremmer kreativitet og idéudvikling, og fokuserer samtidig på konkrete formmæssige elementer som spændingsopbygning, fortælletempo, synsvinkel og det sproglige arbejde i form af sprogtone, ordvalg og sætningskonstruktion.

Siden slutningen af 1990’erne har Cecilie Eken i kortere eller længere forløb undervist børn og unge og dansklærere fra hele landet i at skrive fiktion. Hendes undervisning er altid praktisk orienteret – bygget op omkring eksempler og øvelser, som kan bruges direkte i undervisningen.

Tilknyttet bog/materiale: Fra første linje. Skriv med en forfatter i 3.-6. klasse.
Materialet indeholder mange eksempler og øvelser, der også er relevante for arbejdet med fiktionsskrivning på overbygningsniveau.

Kontakt: Aftale med forfatteren sker direkte ved henvendelse til Cecilie Eken på tlf. 33 33 90 93 eller cecilie@eken.dk.