Prøve i mundtlig dansk i 10. klasse

Mundtlig prøve i 10. klasse
Kravene til den mundtlige prøve i 10. klasse er næsten identiske med prøveform B i 9. klasse. Du kan læse en detaljeret beskrivelse her: Prøveform B.

Kravene til opgivelserne i 10. klasse lyder:
Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagstekster. Der opgives desuden 2 større fiktive værker: En dansk roman og en dansk spillefilm. Foruden teksterne opgives der indenfor andre multimodale udtryksformer og æstetiske tekster forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå.

Udtrykket æstetiske tekster stammer fra nye fælles mål, og det forklares som fiktive tekster i forskellige modaliteter, fx roman, digt, novelle, billedbog, musikvideo, tv-serie, computerspil og radiomontage.

En normalside tælles som 1300 bogstaver uanset genre. Opgivelser i andre modaliteter end skrevet tekst tælles ikke op.

Den følgende tekst kan anvendes som en plan for eleven. Den giver overblik over indhold, forløb og faglige krav.


Mundtlig prøve – hvordan foregår det?

Forløbet i prøven:

  1. Overblik over årets opgivelser i klassen
  2. Udarbejdelse af fordybelsesområder inden for årets stofområder
  3. Lodtrækning af fordybelsesområde (tidligst ti skoledage før de skriftlige prøver begynder)
  4. Fordybelsesperiode (ti lektioner á 45 minutter) med vejledning
  5. Valg og godkendelse af prøveoplæg – arbejde med undersøgelse, fortolkning, perspektivering og vurdering.
  6. Udarbejdelse af synopse
  7. Aflevering af synopse og prøveoplæg – herefter er der ingen vejledning
  8. Individuel forberedelse
  9. Mundtlig prøve og karaktergivning.


Fordybelsesområder og lodtrækning
Grundlaget for prøven er det fordybelsesområde som du har trukket ved lodtrækningen. Fordybelsesområderne tilrettelægges ud fra det stof som klassen har arbejdet med i løbet af skoleåret – klassens opgivelser. Et fordybelsesområde kan fx være en genre, et forfatterskab, et tema eller en periode. Det kan også være mere specifikt, fx en genre fra en bestemt periode eller fra et bestemt forfatterskab (eksempelvis Kortfilm din egen levetid eller Fortællinger af Karen Blixen).

Fordybelsesområderne besluttes i fællesskab af lærer og elever, og når de er fastlagt, er klassen klar til lodtrækning. Denne finder sted tidligst ti skoledage før den skriftlige prøve, sådan som I aftaler det i klassen. I kan trække lod i par og arbejde sammen i par. I skal dog altid til prøve individuelt. Hvis I ønsker parlodtrækning, skal det aftales i god tid inden lodtrækningen begynder.

Valg af prøveoplæg
Prøveoplægget er en tekst eller en anden udtryksform der ikke er arbejdet med i undervisningen. Det skal være på dansk, og det skal have et omfang, så man kan nå at arbejde i dybden med det, (Fx 5- 10 normalsider tekst og 5-10 minutter film). Prøveoplægget er grundlaget for synopsen og eksaminationen. Det kan også være et uddrag af et større værk, men det skal kunne forstås uden at man kender resten af værket.

Når du har trukket dit fordybelsesområde, undersøger du hvilke tekster og andre modaliteter der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Du læser en del tekster, ser film og billeder og vælger til slut det prøveoplæg du vil fordybe dig i. Prøveoplægget skal godkendes af din lærer inden du går i gang med at analysere, fortolke, perspektivere - og udarbejde din synopse.

Hvis du vælger en spillefilm eller en roman, skal det præciseres hvilket uddrag der er det endelige prøveoplæg og altså det du analyserer dybere og præsenterer ved den mundtlige prøve.
Prøveoplæg kan ikke være udformet af dig selv eller andre elever.

Hvad er en synopse?
En synopse er en slags udvidet disposition. 
Den skal være en oversigt, gerne i form af nøgleord, stikord, der danner grundlag for den mundtlige prøve, og som giver lærer og censor indsigt i de overvejelser du har gjort dig i dit arbejde med prøveoplægget og fordybelsesområdet. 

I synopsen skal du beskrive dine overvejelser over hvad du vil præsentere til den mundtlige prøve. Det er ikke en skriftlig opgave om fordybelsesområdet du skal skrive. Du skal ikke skrive alle svarene – dem skal du komme med til prøven.

Synopsen skal være kort og let at overskue. 

Der afsættes 10 lektioner á 45 minutter i skoletiden til arbejdet med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering – som er grundlaget for synopsen, men du bør også regne med at arbejde derhjemme.

Du må gerne lave synopsen sammen med andre fra klassen, men du skal under alle omstændigheder op til selve prøven alene. Hvis du vil arbejde sammen med en eller flere andre, skal det aftales med din dansklærer.

Sørg for at udnytte vejledningstimerne i skolen. Og sørg for at være koncentreret om at få valgt prøveoplæg og udarbejdet og afleveret en synopse. Hvis du ikke afleverer din synopse og dit prøveoplæg, kan du ikke gå op til den mundtlige prøve i dansk sammen med dine klassekammerater.

Om synopsen og dens opbygning
Synopsen skal betragtes som en form for menukort. Det er her lærer og censor skal kunne se dine tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Man skal kunne læse hvad man kan forvente at du vil fokusere på ved prøven. 

Det er meget vigtigt at du arbejder grundigt med dit prøveoplæg. Du skal gå i dybden med fx genre, fortæller, komposition, sprog og kommunikation samt kunne relatere til klassens opgivelser. Det er vigtigt at du i din synopse præsenterer den røde tråd som du har fundet frem til i dit arbejde med prøveoplægget. Når du arbejder med dit prøveoplæg, skal du både være grundig i forhold til analyse og fortolkning af selve oplægget og i arbejdet med at perspektivere det til indholdet i det fordybelsesområde du trak og til opgivelserne generelt.

Synopsen skal indeholde:

  • Dit navn og prøveniveau
  • Titel på fordybelsesområde
  • Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for sammenhængen med fordybelsesområdet.
  • Din og din lærers underskrift
  • Disposition for den mundtlige prøve
  • Præsentation af analyse og fortolkningspunkter
  • Præsentation af dit oplæsningsstykke
  • Præsentation af perspektiveringsområder
  • Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger du har anvendt i fordybelsesarbejdet.


Synopsen skal afleveres i TO eksemplarer – et til lærer og et til censor. Husk også TO eksemplarer af dit prøveoplæg. Husk at have et eksemplar af begge dele til dig selv. Både du og din lærer skal underskrive synopsen (på forsiden og alle eksemplarer) inden den afleveres.

Synopsen i sig selv vurderes ikke, men derfor skal du alligevel være omhyggelig i dit arbejde. Den danner grundlag for prøven med beskrivelser af dine overvejelser omkring fordybelsesområdet.

Hvis I er to der har arbejdet sammen i fordybelsesperioden og om at udarbejde synopsen, skal I være opmærksomme på at I skal aflevere hver jeres synopse – og prøveoplæg. Det er også nødvendigt at I hver især er sikre på at I kan stå inde for det, I afleverer, og er klar til at præsentere og diskutere det til selve den mundtlige prøve.

Tjek også:

  • Sproglig sikkerhed - skriv klart og tydeligt – ikke for mange, lange og knudrede sætninger
  • Sproglig korrekthed - vær opmærksom på stavefejl
  • Tegnsætning - sæt ordentlige kommaer og andre tegn
  • Layout -lav et pænt layout. Tænk på at synopsen er menukortet for din prøve.

Oplæsning
Du skal ved prøven læse et tekststykke op der er ca. ½ normalside langt. Du skal begrunde valget af tekststykket, og oplæsningen kan ligge forskellige steder i den mundtlige prøve – hvor det passer ind i forhold til din præsentation.

Hvis dit prøveoplæg er en anden udtryksform, fx et maleri eller en kortfilm, skal du vælge et tekststykke der passer til oplægget. Dette stykke læser du op. Det kan fx være en anmeldelse, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Oplæsningsstykket kan ikke være noget du selv har skrevet.

Du kan eventuelt dele dit oplæsningsstykke i to dele og bruge det til at underbygge dine iagttagelser i oplægget.

Vejledning
Lærerens rolle er:

  • at vejlede i valget af prøveoplæg og analysetilgange
  • at vejlede i udformning af synopse
  • at godkende dit valg af prøveoplæg.

Læreren vejleder altså ikke i selve analysen og fortolkningen af prøveoplægget og heller ikke i disponering af fremlæggelsespunkter til prøven.

Vejledningen er slut når synopsen er afleveret. Du arbejder herefter videre på egen hånd frem mod prøven.

Den mundtlige prøve
Tidsrammen er 25 minutter. De 5 minutter går til votering og karaktergivning hvilket betyder at man er inde til selve prøven i ca. 20 minutter.

Den mundtlige prøve består af:

  • din præsentation af dit arbejde med oplægget (analyse, fortolkning og perspektivering)
  • oplæsning af et relevant tekststykke
  • en samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof

Du har ca. 10 minutter til præsentation og oplæsning. De efterfølgende 10 minutter er til samtale om dit oplæg, fordybelsesområdet og om andet relevant danskfagligt stof – primært fra opgivelserne.

Du skal ikke bruge lang tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe dig i gang, men det er analyse, fortolkning og perspektivering  der skal fokuseres på.

Du må gerne medbringe notater fra dit arbejde til støtte for din fremlæggelse, fx i stikordsform. Det gælder om at være så fri som muligt af notaterne. Oplæsning fra et manuskript er ikke tilladt, så det er vigtigt at du er fortrolig med dit oplæg, din bearbejdning af det og dine noter.

Vurdering af den mundtlige prøve

  • Du skal vise indsigt og forståelse i prøveoplægget og i sammenhængen med fordybelsesområdet.
  • Fortolkningen og vurderingen skal bygge på sikre analytiske iagttagelser i det valgte område.
  • Du skal perspektivere til fordybelsesområdet og til forskellige dele af det opgivne stof.
  • Du skal komme med en begrundet vurdering af teksten/modaliteten.
  • Fremlæggelsen skal være hensigtsmæssigt disponeret.
  • Du skal formulere dig klart og tydeligt.
  • Oplæsningen skal være sikker og vise at du forstår teksten.
  • Samtalen med lærer og censor skal vise at du kan lytte opmærksomt og indgå i en samtale om dit fordybelsesområde og om danskfaglige områder generelt.

Du får en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af din præstation i forhold til vurderingskriterierne.


Eksempler på elevsynopser

Elevsynopse – Fordybelsesområde Journalistik – Men mindst af alt holdt hun af hverdagen (pdf). 

Elevsynopse – Forbybelsesområde Skæbne – So simple, maleri af Michael Kvium (pdf).

Elevsynopse - Film/drama - Prøveoplæg "Om natten"(pdf).

Elevsynopse - Fordybelsesområde skæbne - "Krebsen" (pdf).