Mundtlig prøve

To prøveformer
Ved Folkeskolens prøve efter 9. klasse i mundtlig dansk er der to prøveformer, A og B. Det er skolens leder der sammen med dansklæreren beslutter hvilken prøveform klassen skal op i. Det skal besluttes i starten af skoleåret. Valget af prøveform gælder for en hel klasse.
Kravet til opgivelser er det samme for begge prøver.

Du kan læse om de to forskellige prøveformer og få gode råd til forløbet på disse sider.

Prøveform A

Prøveform B

Se vejledning til prøverne i faget dansk her på uvm.dk

Tekstopgivelser
Tekstopgivelserne kan til afgangsprøven indeholde stof, som der har været undervist i på 8. og 9. klassetrin. Det betyder, at det stof, der opgives, undervisningsmæssigt kan fordeles over to år. Det giver god mulighed for variation, samtidig med at der er mere tid til fordybelse i de forskellige genrer.

Alsidighed er et vigtigt og bærende element i både valget af årets stof og i beslutningen om opgivelserne. Fagets forskellige stofområder skal alle være godt repræsenteret.

Omfang og indhold
Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi og drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor multimodale og æstetiske tekster forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

De danske romaner skal være skrevet af danske forfattere på dansk. 

Ældre tekster defineres ifølge Vejledningen til folkeskolens prøver i dansk som tekster skrevet før 1870. 

Det tredje større fiktive værk kan være en oversat roman, en spillefilm, en novelle- eller digtsamling, et teaterstykke etc. Det vigtige med de større fiktive værker er at eleverne oplever originalt tænkte og større sammenhængende fiktive værker.

Udtrykket æstetiske tekster stammer fra nye fælles mål, og det forklares som fiktive tekster i forskellige modaliteter, fx roman, digt, novelle, billedbog, musikvideo, tv-serie, computerspil og radiomontage.

En normalside tælles som 1300 bogstaver uanset genre. Opgivelser i andre modaliteter end skrevet tekst tælles ikke op. De større fiktive værker tælles naturligvis heller ikke.