Prøveform A

Prøveforløb

  • Opgivelserne samles og besluttes.
  • Læreren udvælger et antal prøveoplæg som sendes til censor. Prøveoplægget er en tekst, en æstetisk tekst eller en anden modalitet som er ukendt for eleven.
  • Lærer og censor forbereder prøven.
  • Eleven orienterer sig i årets stof og i prøvekrav.
  • Selve prøven – lodtrækning, 40 minutters, forberedelse og 20 minutters eksamination - inkl. votering.

Opgivelser
Der opgives 80-100 sider af det man har læst i 8. og 9. klasse. Derudover opgives der forskellige eksempler multimodale og æstetiske tekster. Til afgangsprøven opgiver man også 3 større fiktive værker.

Opgivelser er ikke noget man skal kunne udenad, men det der danner grundlag for prøven. Ved en danskprøve taler man om et prøveoplæg som eleven ikke kender, så man bliver ikke eksamineret direkte i opgivelserne. Det oplæg, eleven kommer op i, vil minde om en eller flere af de opgivne tekster, film, billeder, etc., være skrevet af en forfatter eleven har læst, eller på anden måde have en sammenhæng med det opgivne stof. Opgivelserne kan til prøven inddrages, og eleven skal bruge dem i sin perspektivering.

Opgivelserne er typisk fælles for klassen, men de kan være individuelle. Hver elev må i princippet have egne opgivelser. Det er mest relevant for elever der er kommet ind i klassen i løbet af 8. eller 9. klasse, og som derfor ikke har arbejdet med det samme som resten af klassen. For alle andre vil opgivelserne være de samme, med mindre en elev udtrykkeligt ønsker at opgive noget bestemt, og det godkendes af læreren. Opgivelser skal være stof der har været genstand for undervisning.

Forberedelse inden prøven
Som forberedelse til prøven kan eleven:

  • læse opgivelserne
  • lave et noteark om hver af de opgivne tekster
  • repetere de metoder og danskfaglige tilgange der er arbejdet med
  • repetere de historiske perioder, forfattere, temaer og genrer der er arbejdet med.

Selve prøven
Det er vigtigt at møde i god tid. Hvis man kommer for sent, risikerer man at blive afvist.
Når eleven kommer ind, trækkes derlod om hvilket prøveoplæg han/hun skal op i. Det kan fx være en novelle, et digt, et uddrag af en roman, et filmklip, et billede eller en sagtekst. Derefter har eleven 40 minutter til forberedelse.

Selve prøven varer 20 minutter inkl. karaktergivning. Det vil sige at eleven i praksis ’er inde’ i 15 – 17 minutter.

Præsentation
Ved prøven skal eleven lave en præsentation af det prøveoplæg der er trukket og arbejdet med i forberedelsestiden. Det vil sige en analyse og fortolkning hvor man fremdrager det vigtigste og dokumenterer det ved at udpege nogle vigtige steder i oplægget. Herefter vil lærer og måske også censor stille nogle spørgsmål, og resten af tiden vil forløbe som en samtale om teksten.

Her skal eleven trække tråde mellem oplægget og en eller flere af opgivelserne. Man må altså meget gerne tale om ting der er foregået i undervisningen i 8. og 9. klasse, og det vil ske som en del af den fælles samtale om teksten.

Oplæsning
Herudover skal eleven også læse ca. en halv tekstside op. Eleven vælger selv hvad der skal læses op hvis oplægget er en tekst. Det kan f.eks. være et sted i teksten som eleven synes har en særlig vigtig betydning i forhold til analysen.

Hvis eleven har trukket et billede eller et filmklip, som jo ikke kan læses op, får han/hun også en halv side tekst til oplæsning – valgt af læreren. Denne tekst skal ikke analyseres, men kun læses op.
Oplæsningen kan være det man begynder med, den kan komme som en del af den mundtlige fremlæggelse, eller man kan slutte af med den. Men det er ofte en god ide at lægge oplæsningen tidligt.

Det må man have med til prøven

  • egne notater, det vil sige notater som eleven har lavet i undervisningen, i gruppearbejde eller under sin egen forberedelse eller læsning
  • kopier, fx genreoversigter som eleven har fået udleveret af læreren.

Det er ikke så vigtigt at have en masse med til prøven. Det kan nogle gange virke mere forvirrende end som en hjælp. Man kan nøjes med et enkelt noteark om hver af opgivelserne. Ved prøven gælder det først og fremmest om at kunne sige noget om det prøveoplæg man er oppe i.

Under forberedelsen er det vigtigt at være koncentreret og fokuseret på prøveoplægget. Eleven skal ikke bruge tiden på at lede efter noter eller ideer i det materiale han/hun selv har med. Det kan man supplere med hvis der er tid.

Vurderingskriterier
Ved prøven skal eleven vise:

  • forståelse af hovedindholdet i prøveoplægget
  • at han/hun kan anvende danskfaglige tilgange
  • at han/hun kan perspektivere oplægget til opgivelser og andet stof
  • vurdere prøveoplægget og begrunde vurderingen
  • disponering sin præsentation
  • at han/hun kan formulere sig forståeligt, klart og med tydelig artikulation
  • evne til at samtale med lærer og censor om det faglige stof
  • at han/hun kan læse tydeligt og sikkert op.

Eleven vurderes altså både på analyse- og fortolkningsarbejde og på den mundtlige fremstilling.