Skriftlig fremstilling

Prøve i skriftlig fremstilling 
Fra prøveterminen i maj 2017 er der kun en prøve i skriftlig fremstilling i 9. Klasse, og ved denne har eleverne adgang til internettet. Denne prøve adskiller sig på væsentlige områder fra den kendte prøve:

Opgaverne stilles digitalt. Dvs. eleven får prøvesættet via en hjemmeside. Skolen bør holde sig orienteret om denne form.

  • Der er 4 opgaver
  • Opgavernes oplæg kan være i forskellige modaliteter, fx tekst, film, hjemmesider, lydklip eller en kombination af flere.
  • Der er adgang til at søge information og inspiration på internettet under hele prøven.
  • Opgaverne kan enten indeholde et konkret krav om at søge oplysninger på internettet eller give det som en ekstra og åben mulighed.
  • Ud over de gængse vurderingskriterier for indhold, sprog og form vurderes det om den information og inspiration, eleven har søgt på internettet, er hensigtsmæssigt og sikkert bearbejdet og anvendt i besvarelsen.
  • Eleven skal angive de væsentligste kilder der er anvendt, sidst i sin besvarelse.

Det er fortsat en prøve i skriftlig fremstilling, og det er ikke hensigten at der skal fremstilles multimedieproduktioner som besvarelser. Eleven vil blive vurderet på det skriftlige produkt ud fra indhold, sprog og form. Vurderingskriterierne kan ses på selve opgavesættet under fanebladet ”Før du skriver”.

Hjælpemidler
Eleverne har i princippet alle hjælpemidler til rådighed – også fx egne håndskrevne noter. Dvs. at eleverne kan have deres personlige noter, billeder, oversigter og andre optegnelser med. Desuden må alle informationer – både til den konkrete opgave og generelle faktuelle oplysninger søges.
Til gengæld forventes det også at eleverne udnytter disse muligheder i et omfang, så det gør deres besvarelser fyldige og faktuelt korrekte – både hvad angår indhold, sprog og form.

Teksttyper, skrivegenrer og opgavetyper
De fleste opgaver fordrer at man skriver i en bestemt genre, så det er en god forberedelse at være fortrolig med de gængse skrivegenrer (essay, novelle, artikel, dagbog, debatindlæg, klumme, reportage etc.). Der vil til den enkelte opgave være formuleret forskellige stilladserende oplysninger og detaljerede krav, fx om teksttyper. Med teksttyper menes om der skrives fx beskrivende, berettende, argumenterende, fortællende, diskuterende eller informerende. De fleste genrer skrives med en kombination af flere forskellige teksttyper
Gode ideer til undervisning i de forskellige skrivegenrer findes fx i udgivelserne Sæt Skrivespor og Sæt skrivespor til prøven. Se udgivelserne i shoppen.

Opgavernes udformning ligner i udgangspunktet de tidligere papiropgaver, men eleverne skal her fx kunne overskue et nyhedsklip fra en tv-avis og efterfølgende skrive et debatindlæg om den sag det handler om. Den særlige udfordring er at holde rede på disse mere flygtige oplysninger. I andre opgaver skal de frit søge oplysninger på internettet, og her er det en nødvendighed at have lært at kunne søge, overskue, udvælge og anvende oplagte kilder hensigtsmæssigt.
De prøvekrav der særligt udfordrer eleverne lyder:
 … gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning
og 
… anvende internettets muligheder bevidst og hensigtsmæssigt i relevant omfang. 
Elevens skriveproces vil til den skriftlige prøve med adgang til internettet forme sig anderledes end til en prøve hvor der ikke er hjælpemidler. Det stiller krav til eleven om at kunne overskue og tilrettelægge sin disponering af arbejdet og af tiden.

Se forslag til struktur af skriveprocessen her  "Den gode skriveprocess".

Kildeliste
Eleven skal sidst i besvarelsen angive de væsentlige kilder der er anvendt i besvarelsen.
Kravet til oplistningen af kilder er at disse oplysninger er med:

  • Forfatter/journalist
  • Titel
  • Webside/kilde
  • Link(hele url’en) 
  • Dato for søgning

Det er eleven der afgør om en kilde er væsentlig, og udtrykket er anvendt for at lave en bagatelgrænse, fx ved opslag af stavemåder. Men alle kilder, der er anvendt for at kvalificere indhold, sprog og form, skal anføres i listen.

Der er ikke krav om brug af fod- eller slutnoter.

Samtalerunden
Prøven kan indledes med en samtalerunde hvor eleverne i mindre grupper drøfter opgavernes krav og oplæg samt ideer til fx genre, indhold og layout. Denne samtalerunde er en del af prøvetiden og kan maksimalt vare 30 minutter. Det er frivilligt for eleven at deltage, og det er skolen der afgør om muligheden skal tilbydes, og hvor lang tid den varer (tiden er fælles for alle der deltager). Eleven skal senest en uge før den skriftlige prøve meddele om han/hun deltager. Der er naturligvis også adgang til internettet under samtalerunden. Læs mere om samtalerunden.

Karakter
Der gives én samlet karakter for besvarelsen ud fra en helhedsvurdering af om besvarelsen er dækkende for opgaveformuleringen, om der er skrevet ud fra kravet om teksttyper og genre, om sproget er varieret, klart og korrekt, om indholdet er fyldigt og godt disponeret, og om layoutet er i overensstemmelse med genrens kendetegn og fremmer kommunikationsværdien. Desuden vurderes det om oplysninger søgt på internettet – enten som et krav eller som en mulighed – er hensigtsmæssigt anvendt i besvarelsen, og om der er opstillet en liste over væsentligste kilder.

Man kan bruge et skema til at vurdere besvarelsen ud fra. FP9 Vurderingsark - Skriftlig fremstilling med adgang til internettet (pdf).

Personlige oplysninger
Eleven skal forsyne sine besvarelser med oplysninger der kan identificere eleven. Fra 2016 måtte der ikke være navn og cpr.-nummer på besvarelsen, men kun elevnummer. Eleven identificerer sig – og underskriver sin besvarelse med sit UNI-login. Det skal angives hvor mange sider der afleveres, og der skal være underskrift af tilsynsførende på den første side.

Du har mulighed for at finde de seneste års prøvesæt materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/index.html. Læs mere på uvm.dk