Rundt om "Læsefidusen"


HEJ SIGER LÆSEFIDUSEN
Den charmerende abe, der lyder navnet Læsefidusen, har været en vigtig del af foreningens og forlagets historie og succes. Læsefidusen så dagens lys i 1999. Da de første materialer udkom, var det med ambitionen om at tilbyde lærere i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse et dansksystem med Læsefidusen som omdrejningspunkt. Den lille abe skulle give tryghed og nærvær og være den figur, der fulgte barnet fra børnehaveklassen hen til 1. klasse. Og det har Læsefidusen gjort med stor succes – interageret med børnene, deres hverdag og læring.

Nu er Læsefidusen kommet på arbejde igen. For nu er det Læsefidusens tur til at følge børnene fra børnehaven hen til børnehaveklassen. Det arbejder vi og en række pædagoger, forfattere og illustratorer på.

Læs om børnehavers brug af Find fidusen med Læsefidusen.   

Find fidusen med Læsefidusen i børnehaven og derhjemme
Med plysaben Læsefidusen som omdrejningspunkt får børnehavebørn i Find fidusen med Læsefidusen mulighed for at opleve læring med leg som afsæt. Bogen rummer lege og aktiviteter, der peger ind i skoleverdenen. Her kan børnehavebarnet lege med bogstaver og tal og få fidus til at fantasere, lytte, tale, tælle, klappe, hoppe, skrive, klippe ud, lime, indsætte fotos, synge, spille spil og læse med Læsefidusen.
Læsefidusen understøtter og giver den tryghed og nærhed, som er afsæt for al læring i børnehaven.

Find fidusen med Læsefidusen er således barnets scrapbog, hvor læringen er synlig – også for barnet selv.
Pædagoger kan lege læring ind vha. plysaben Læsefidusen og bogen Find fidusen med Læsefidusen, ligesom forældre sammen med barnet kan lege læringen ind. Sammen kan pædagoger og forældre danne det bedste afsæt for børnehavebarnets vej ind i skoleverdenen.



NYHED! LÆSEFIDUSEN – et helt nyt dansksystem til indskolingen

Læsefidusen er bygget op omkring danskfagets kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Eleverne skal lytte, tale, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med det danske sprog i både fiktions- og faktatekster.

Læsefidusen præsenteres eleverne for enkle lydlette afkodningstekster med indbygget progression. Teksterne bliver udfoldet i et hyggeligt univers, hvor man følger Lilli på 7 år og Lasse på 9 år i Broby.

Systemet understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning, hvor undervisningsdifferentiering er et vigtigt element. Eleverne bliver præsenteret for forskellige teksttyper, der sætter spot på afkodning, udvikling af ordkendskab, sprogforståelse og genreforståelse. 

Læs mere om det nye system Læsefidusen.



Læsefidusaktiviteter til børnehavebørn, du kan printe ud:
FIDUS 1 - Alfabetet

FIDUS 2 - Klip og farvelæg LÆSEFIDUSEN

FIDUS 3 - Lav jeres eget vendespil

FIDUS 4 - Tegn, og farv forskellige mønstre

FIDUS 5 - Stavelseskrig

FIDUS 6 - Ordkort

FIDUS 7 - Former og billedrammer


Flere Læsefidus-materiale:
Råbealfabetet
Plysaben Læsefidusen
Læsefidusens skriveunderlag med alfabetet
Året rundt med Læsefidusen



Inspiration til forældre
Som forælder kan du hjælpe dit barn til at blive skoleparat og støtte dit barn i at lære at læse og skrive. Det kan du gøre på mange forskellige måder. Først og fremmest ved at være rollemodel og ved at være nysgerrig.

Her kan du finde inspiration: 

FORÆLDREFIDUS 1 - Find fidusen i fællesskab
FORÆLDREFIDUS 2 – Hvis barnets første lærer bor i hjemmet? 
I artiklen reflekteres over forældres og andre voksnes vigtige betydning for barnets vej ind i skriftsproget. Korts sagt: Hvordan lærer barnet at lære?
FORÆLDREFIDUS 3 – Fif til ferielæsning
Her er links til film om højtlæsning, lydfiler med gode historier der kan downloades, gode tips til det at læse og til gode bøger.
FORÆLDREFIDUS 4 – Find et barn og begynd at læse.
Denne artikel af skuespilleren og fortælleren Vigga Bro handler om de gode oplevelser vi som voksne får når vi læser sammen med børn.



Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen
Med plysaben Læsefidusen som omdrejningspunkt skabes trygge ramme for børnehaveklassebørnene læring, og bogen Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen bidrager til at børnene bliver aktive og interesserede skriftsprogsbrugere. Målet er at gøre børnene læseforberedte og bevidste om at sprog er spændende og vedkommende.

Læs mere om Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen


Læsefidusen læsebøger:

Læsefidusen er …
Læsefidusen er god til ...
Læsefidusen er i byen
Læsefidusen er i skoven
Læsefidusen er i ZOO
Læsefidusen er på tur
Læsefidusen er ved havet

Læsefidusen ser ...
Læsefidusen ser en blæksprutte
Læsefidusen ser en hvidhaj
Læsefidusen ser en kat
Læsefidusen ser en krokodille
Læsefidusen ser en sommerfugl
Læsefidusen ser en tiger

Lydlet læsning
Se serien Lydlet læsning

 

Danskfidusen i indskolingen
Et system til 0, 1. og 2. klasse. Læsefidusen er omdrejningspunktet for materialerne i DANSKFIDUSEN.