Fra "Rekord"

(En tekst, flere billeder)

"Tjikalika, tjikalika, tjau, tjau, tjau. Helmer står spændt som en flitsbue. Flaget blafrer I morgensolen, og spejderlejren sover tungt. Helmer vil være den allerbedst-wow-sejeste spejder I verden og lave 100 gode gerninger på én dag. HUNDREDE! Ny rekord, jubler Helmer og lister ind til morgen bordet. Han hælder Coco Pops I tallerkenen. Gode gerninger kræver energi, tænker han og hælder Guldkorn oven i sine Coco Pops og Frosties oven i sine Guldkorn og ekstra sukker på toppen. KAPOW!"

(Fra Rekord af Bo Johnsen)

 

Bo Johnsen

"Når jeg ikke prøver på at blive forfatter, arbejder jeg i den frivillige verden, hvor man ind i mellem møder ildsjæle, der brænder som olympiske fakler og ikke lader sig stoppe af ret, regler eller rimeligheder. Dét har jeg forsøgt at flytte til et børneunivers.
Det svære i opgaven var at omskrive 2.047 enheder til de helt, helt urimelige 2.000"

 

 

Illustration af Cato Thau-Jensen

"Jeg synes det sjoveste ved opgaven var, at hovedpersonens skulle følge så og så mange gamle damer over gaden. For det første er det sjovt at tegne gamle damer, som har pelshuer og lange øreflipper med øreclips, og det er heller ikke ualmindeligt med en lille skævbenet hund, som det også er sjovt at tegne.

Det er blevet en meget stor dame og en meget spinkel spejder, der ikke har tid til at vente på damen, så han tager hende på nakken og løber over fodgængerovergangen.

Jeg ville prøve at give damen et overrasket udtryk (som jeg husker det), for det er slet ikke sikkert, at hun skulle over gaden. Jeg ville understrege det absurde i at sætte rekord i gode gerninger og lægge et ekstra lag, når bare én af opgaverne er så besværlig: Ud i den tætte trafik med en kæmpedame på ryggen.
Det der var svært, og måske ikke lykkedes, var at skabe dynamik med en stor, tung figur midt i billedet."

 

Illustration af Rasmus Bregnhøi

"Tegningen bør altid virke som tekstens teaser og invitere til læsning.

Jeg ville illustrere alt i hele historien på én gang. Det skulle være en hæsblæsende oplevelse. Jeg håber at tekst og tegning samarbejder om at få læseren til at sidde forpustet tilbage.

Jeg ville have den samme stressede følelse ud af tegningen. Man skulle også via tegningen føle, at man havde slået en rekord bare ved at aflæse den.

Og hvad der var svært? Det er svært at tegne."

 

 

 

Illustration af Claus Riis

"Det var en oplagt tekst at gå til med mange muligheder og masser af action og ting at tegne.

Jeg havde først et stort ur, som personen skulle løbe rundt i, men det endte med træet, da kompositionen blev mere interessant end med et rundt ur, og der er god action i den måde, drengen løber lodret ned ad træet på.

Jeg havde også planlagt en taleboble ud fra armbåndsuret hvor der skulle stå noget i stil med: "Tik-tak-tik-tak-tjikalikka, tjau-tjau-tjau." Jeg kasserede det, fordi der foregik nok i billedet i forvejen."