Kursus: Bliv en haj til podcast!

Kursus ved kulturskribent, podcast-producer og forkvinde for Københavns Radiobiograf Christine Runøe

Lydfortællinger til radio og podcast skaber et rum for indlevelse, fordybelse og empati. Når man lytter til en persons fortælling, bruger man sin fantasi – og man er typisk mere empatisk og fordomsfri, når man lytter i forhold til, når man ser en film eller et tv-program, hvor man bruger sin forforståelse til at afkode karaktererne. Lydfortællinger er egnede til både at formidle fagligt indhold og dybt personlige historier på en medrivende måde, og derfor er de oplagte at arbejde med i danskundervisningen.

På kurset lærer du at optage og klippe en simpel lydfortælling. Du vil lære at bruge softwareprogrammet Hindenburg og få en introduktion til interviewteknik og narratologi.

Alle deltagere får et eksemplar af “Lydfortællinger” af Trine May, Frederik May og Jonatan May, samt licens til softwareprogrammet Hindenburg.


FREDERIKSBEG - Onsdag den 24. april 2019 kl. 10:00-16:00
Dansklærerforeningens Hus, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg 

GÅ TIL TILMELDING (Tilmeldingsfrist 22. marts 2019)


Priser*
1.100,00 kr. for medlemmer og 1.800,00 kr. for ikke-medlemmer

De oplyste priser er ekskl. moms.
Prisen er inklusiv kaffe, kage, vand.

Målgruppe
Alle, som vil bruge podcasts i undervisningen eller går med en podcastproducer i maven.

Kontakt
Spørgsmål vedrørende kursets indhold rettes til kursuskoordinator Ida Geertz-Jensen på igj@dansklf.dk