Kursus: Mundtlighed i udskolingen og den afsluttende prøve

Kursus ved dansklærer Mette Friedrichsen

Hvordan får man gjort eleverne klar til den afsluttende prøve efter 9.klasse? Hvordan får man bygget det rette stillads under eleverne, således at de føler sig sikre på, at de selv kan vælge værktøj, når der skal analyseres og tolkes? Hvordan får man derefter gjort eleverne modige nok til, at de også tør slippe stillads og værktøj, at de tør gå på egen hånd og udvælge de punkter, der er af særlig betydning for netop deres prøveoplæg?

Ovenstående er alle relevante spørgsmål for en god dansklærer, som gerne vil efterleve prøvekravene, men som også gerne vil ”forføre” eleverne ind i litteraturens og andre udtryksformers skatkammer af oplevelser.

Vi vil på dette kursus arbejde med:

  • Hvad vil det sige at ”forføre” elever til – måske – selvfor- glemmelse og på den lange bane ”dannelse”
  • Krav bekendtgørelsen (tekstopgivelser, prøvekrav m.m.)
  • Se eksempler på forskellige årsplaner
  • Dykke ned i enkelte temaer/emner, som eksempler på, hvordan ”værktøjskassen” kan blive fyldt op
  • Processen fra tekstopgivelse til synopsis
  • Bud på hvordan man arbejder med overblik, fordybelse og formidling ift. klassesprøven.

Alle deltagere får et eksemplar af “Sæt spor til den mundtlige prøve” af Birgitte Therkildsen og Birthe Christensen.


Tider og steder (2018/2019):

FREDERIKSBERG - Torsdag den 14. marts 2019 kl. 09:00-15:00
NB! Nyt kursussted: Højdevangens skole, Amager.

GÅ TIL TILMELDING ( Tilmeldingsfrist 14. februar 2019)


Priser*
1.100,00 kr. for medlemmer og 1.800,00** kr. for ikke medlemmer

Prisen er inklusiv morgenkaffe, formiddagskaffe, frugt, frokost og eftermiddagskaffe. Vand hele dagen. 
*De oplyste priser er ekskl. moms
** Prisen er inkl. ét års medlemskab af Dansklærerforeningen.

Målgruppe
Lærere, der underviser i 6.-10. klasse

Kontakt
Spørgsmål vedrørende kursets indhold rettes til kursuskoordinator Ida Geertz-Jensen på igj@dansklf.dk