Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Højskolesangbogen i dansk fejrer Højskolesangbogen som litterær antologi med dansk lyrik fra den allerøverste hylde. Bogen viser forskellige veje gennem Højskolesangbogen og giver inspirerende bud på fagligt samspil med samfundsfag og musik, ligesom de tematisk-historiske afsnit er oplagte til dansk-historie-forløbet og arbejdet med DHO.
Kapitlerne rummer et væld af arbejdsopgaver og bud på videre arbejde og krydser på sin vej en del kanonforfattere af. Bogen er forsynet med en righoldig billedside, der visuelt understreger og udbygger pointer og indbyder til komparativ analyse. Der opfordres i bogen til at synge så meget som muligt af den danske sangskat og diskutere, hvordan vi kan tale om dannelse i den forbindelse.