Læs lydlet 0

LÆS LYDLET 0 er en serie af små, helt lydlette bøger med mange gentagelser og med en stor grad af støtte i illustrationerne. Serien består af 24 bøger.
Anbefales til den helt nye læser i 0. klasse. 

Serien handler om børnene Dea og Jon, hunden Sne, spåkonen Fru Spå, papegøjen Ara og altmuligmanden Ali, der alle bor på Nyø.

Bøgerne er på to niveauer
De blå bøger ligger på lix 3 og let-tal 6, og de grønne bøger ligger på lix 4 og let-tal 7. Teksterne består af helt lydrette ord og ganske få lydlette ord. Med lydrette ord menes ord, der udtales med bogstavernes standardlyde, fx ord som se og is. Med lydlette ord menes ord, som barnet let kan lydere sig frem til, selv om enkelte bogstaver udtales anderledes, end deres standardlyde, fx ord som kat og stå (hvor t lyder som d).

Bøgerne er opbygget ens. På bagsiden præsenteres hovedpersonerne, og på første opslag ses et kort over Nyø, og her kan barnet se, hvor hver lille historie foregår. Ideen er, at barnet fra bog til bog skal være tryg ved miljø og personer, så hovedparten af energien kan bruges på at afkode teksten. 

Se uddrag fra en af bøgerne i den blå serie.

Se uddrag fra en af bøgerne i den grønne serie.


Læs lydlet 0 er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatterne Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus og illustrator Gunhild Rød.

Læs lydlet 0 kan anvendes selvstændigt til læsning, men kan også anvendes i kombination med materialet Stjerneskud 0 og læsebogen På Nyø.
Til Stjerneskud 0 er udarbejdet en kapitelfortælling. Lyt til oplæsninger af kapitelfortællingen "Magi på Nyø".


Anmeldelser
" ... Flotte illustrationer og lærerafsnit, der er guld værd. Materialet er absolut anvendeligt – og eleverne må føle sig stolte og glade, når de selvstændigt kan læse en hel bog.
... Hvad der er mere imponerede, er, at det er lykkedes både forfatter og illustrator at skabe små fine og selvstændige historie med meget få og simple ord til deres rådighed. Det må man tage hatten af for. Det betyder nemlig, at eleverne også oplever, at selvom de læser lydret eller lydlet, så gemmer der sig faktisk en lille historie, som er okay at læse." 
(Sofia Esmann Busch, folkeskolen.dk, 26. maj 2016) Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk

Læs lektørudtalelse af På Nyø. Læs lydlet 0.
 

Se, og køb bøgerne i serien: