Læs! Læs! Læs! Fællesbog 5. klasse


I Læs! Læs! Læs! af Trine May og Susanne Arne-Hansen er der fokus på arbejdet med at bygge bro mellem klassens fælles undervisning i læsning og elevernes selvstændige læsning i individuelle bøger. Materialet bygger på solid international forskning med anbefalinger fra National Reading Panel og integrerer de tre områder ordkendskab, flydende læsning og læseforståelse.
Beskrivelse
Yderligere info
Anmeldelser
I Læs! Læs! Læs! af Trine May og Susanne Arne-Hansen er der fokus på arbejdet med at bygge bro mellem klassens fælles undervisning i læsning og elevernes selvstændige læsning i individuelle bøger.
Materialet følger en fast og genkendelig struktur, der sikrer stilladsering af elevernes læring. QR-koder gør det muligt for både lærer og elever at se, hvordan forskellige læsestrategier skal anvendes.
Med Læs! Læs! Læs! til 5. klasse sættes der fokus på tekster i fire genrer, og både skøn- og faglitteratur indgår. Eleverne bliver opmærksomme på at forholde sig til deres egen læseudvikling og brug af strategier. Der er fokus på elevernes motivation og lyst til at læse i forskellige genrer inden for både skøn- og faglitteratur.
Eleverne stilladseres ved, at undervisningen følger en fast struktur. Derefter bygges der bro til elevernes individuelle læsning, ved at de læser i selvvalgte bøger med særlig opmærksomhed på den pågældende strategi.
Materialet består af:
- Fællesbog ►Se uddrag fra Fællesbogen.
- Læsescrapbog – et engangshæfte, som er elevernes scrapbog over deres læseudvikling ►Se uddrag fra Læsescrapbogen.
- Lærervejledning ►Se uddrag fra Lærervejledningen.
I Læsescrapbogen findes de QR-koder, der demonstrerer brugen af strategierne, så både elev og lærer altid kan gense, hvordan en strategi anvendes.
Materialet bygger på solid international forskning med anbefalinger fra National Reading Panel og integrerer de tre områder ordkendskab, flydende læsning og læseforståelse.
"[…] et nyt og på mange måder nytænkende undervisningsmateriale til mellemtrinnet. Materialet har netop fokus på at lære eleverne at arbejde med læsning, så de får mulighed for at få øje på de - for os - indlysende gevinster ved at læse.
[…] et spændende og på alle måder gennemarbejdet undervisningsmateriale, der hviler på internationale undersøgelser og forskningsprojekter, og jeg vil ikke have betænkeligheder ved at give det plads i danskundervisningen. Det ville give mig en tryghed at have et klassesæt af Læs! Læs! Læs! stående i klassen, for så ville jeg dels vide, at eleverne hjælpes videre i deres læseudvikling, og dels have bedre samvittighed over at bruge tid på læsebånd. Derudover er jeg faktisk overbevist om, at eleverne vil kunne motiveres af at notere i læsescrapbogen, som meget let får et personligt præg. - Og så kan jeg heller ikke skjule, at jeg er vild med, at læsescrapbogen er en fysisk bog!"
(Læsepædagogen, 1/2020. Af Birgitte Bundgaard)