Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Læsefidusen. Min læsebog 2 består af ti kapitler. Hvert kapitel er tredelt. I LYT OG TAL møder eleverne skønlitteratur med klassikerstatus til dialogisk oplæsning, i LÆS OG LÆS møder de lydlette tekster med progression til afkodning, og i LÆS OG SKRIV er der fokus på fiktions- og fagteksters kendetegn og funktioner.
Eleverne bliver introduceret for forskellige teksttyper, der sætter fokus på afkodning, udvikling af ordkendskab, sprogforståelse og genreforståelse.
Til bogen hører en arbejdsbog, en lærervejledning samt supplerende materialer.
Læsefidusens dansksystem er et fulddækkende dansksystem til 0.-2. klasse, som understøtter en balanceret undervisning i læsning og skrivning og lægger op til undervisning i litteratursamtale, afkodning, kodning, skrivning og genrekendskab. Undervisningsdifferentiering og forældreinddragelse er vigtige elementer.