Levetid

Levetid

Af Mette Klint
ISBN: 
9788779968745
Målgruppe: 
6.-7. klasse

Ditte går pludselig i panik i helt almindelige situationer. Hun begynder at få det svært med de andre piger. Sammen med Zach forfølger hun spor, der fører dem tilbage til en mørk nat i 1943. Men hvordan hænger Dittes liv sammen med noget, der skete under 2. Verdenskrig? Levetid er en fortsættelse til Sjælefred og Kampånd. Alle tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

Levering 1-3 dage
Kr. 189,00
Medlemspris: Kr. 141,75 (gælder kun på ét eksemplar)
Alle priser er ekskl. moms

Beskrivelse

Yderligere info

Anmeldelser

Ditte går nu i 8. klasse. Hun er gode veninder med pigerne og ses stadig med Zach. Men da Ditte går alene hjem nytårsaften, oplever hun pludselig en form for deja-vu, og da hun nogle dage senere får et angstanfald i svømmehallen, er hun klar over, at hun må inddrage Zach. Ditte lukker sig mere og mere inde i sig selv, og forholdet til veninderne kompliceres. Sammen med Zach forfølger hun spor, der fører dem tilbage til en mørk nat i 1943. Men hvordan hænger Dittes liv sammen med noget, der skete under 2. Verdenskrig, og hvem er pigen Rakel?

Levetid egner sig til de 12-15-årige. Emner som jødeforfølgelse, nazismen, Danmark under besættelsen, og særligt flugten til Sverige fra Gilleleje, er relevante. Men også nutidige flygtningesituationer og dét at risikere livet for at redde livet er oplagt at forholde sig til.

Temaer som angst, identitet, venskaber, den første kæreste, net-etik, familieliv, mor-datter-relationer, mod til at være sig selv og det store spørgsmål: Hvad sker der efter døden? er ligeledes relevante.

Se uddrag fra bogen.

Se vidoe med forfatteren Mette Klint, som fortæller om alle tre bøger: Sjælefred, Kampånd og Levetid. 

ISBN: 
9788779968745
Antal sider: 
224
Årstal: 
2016
Forlag: 
Dansklærerforeningens Forlag
Uddannelse
MELLEMTRIN
UDSKOLING
Vægt: 
0.52
Anmeldelser: 

... Spændingen og mystikken intensiveres gennem hele bogen. Ditte og Zack er et par spændende personligheder. De forskellige miljøer, de bevæger sig rundt i under opklaringsarbejdet, er godt skildret. Plottet et godt - både originalt, meningsfyldt, belærende og bevægende. Ditte og Zack er et par skønne detektiver, der er modige og handlekraftige - men også et par skrøbelige og usikre teenagere. Bogen er dødspændende - men også af og til rørende og lidt morsom. Flot og foruroligende forside.
... Absolut anbefaling! Indkøbes på niveau med "Kampånd". 
(Lektørudtalelse, DBC, december 2016. Af Janne Møller Nielsen)
Læs hele lektørudtalelsen (pdf).