Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Moderniteten er et brud med det traditionelle og hierarkiske og har det frisatte menneske som ideal. I Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920 præsenteres moderniteten i en række tematiske afsnit, der tænker i litteraturhistoriske sammenhænge, og udfoldes i en samling af tekster fra 1850 til 1920. Teksterne, som alle på forskellig vis forholder sig til erfaringer med moderniteten, har følgeskab af en række malerier fra perioden, som på samme måde slår tidens strenge an.
Serien Forløbsbøgerne er henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse under fanen Ekstramateriale.
Findes også som i-bog.