”SKRIV DIG GENNEM HISTORIEN” – novellekonkurrencen er i fuld gang!

”SKRIV DIG GENNEM HISTORIEN” er en novellekonkurrence, lavet i et samarbejde mellem Movellas, Nationalmuseet og Dansklærerforeningens Forlag – og den er i fuld gang!

I weekenden overnattede det første hold unge, håbefulde forfatterspirer i Frøslevlejren og fik inspiration til deres novelleskrivning, der skal tage udgangspunkt i besættelsestiden. De blev guidet rundt i lejrens kroge og afkroge, vagttårn og fangestuer. Herefter mødte de forfatter Kim Leine, der fortalte om sit liv, forfatterskab, gav skrivetips og gode råd. De unge forfatterspirer var fuldstændig opslugt af ham. 
Held og lykke med novellerne! 

En journalist fra P1 Eftermiddag fulgte de unge om natten og reportagen blev sendt i radioen den 22. maj.
►Hør udsendelsen på dr.dk/p1/p1-eftermiddag/p1-eftermiddag-2017-05-22