Dansk og kage

Dansklærerforeningen er en forening for alle dansklærere. Også for de dansklærere der er på vej.

Derfor holder vi ind i mellem kurser og oplæg for lærerstuderende ude på landets læreruddannelser, ligesom vi jævnligt tager imod lærerstuderende og deres undervisere i Dansklærerforeningens gule hus på Frederiksberg.

I går havde vi besøg af et hold 4. årsstuderende, som fik en rundvisning på forlaget, et oplæg om foreningens arbejdsområder og en præsentation af nogle af vores udgivelser og hvordan de kan bruges. Det blev en hyggelig snak om faget, og en velfortjent kop kaffe med kage på en grå efterårsdag.