"Dansklærere i høj kurs" – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 25 marts 2019. Blog af Jens Raahauge

»Dagbladet Politiken har i søndagsavisen en slags midtvejsstatus omkring deres undervisningpris, og den rummer et par interessante oplysninger. Ikke mindst når de står at læse i den reformglade avis.

Politikens undervisningspris får atter i år mange til at indstille lærere, der betyder noget særligt for dem. I en art midvejsopgørelse noterer man sig i søndagsudgaven af Politiken (24. marts 2019) en række forhold, som er ganske interessante:

"I et delt førerfelt er gymnasierne og erhvervsskolerne. Grundskolerne halter efter"

Det er rigtig fint at der er så mange, vellidte og gode lærere i ungdomsuddannelserne. Men når man nu tænker på, hvor mange flere lærere der underviser på grundskoleområdet, så er statistikken alligevel tankevækkende. Kan tallene også dække over, at ungdomsuddannelserne er mindre reformramt end grundskolen? 

"Topscoren er dansk"

Ja, selvfølgelig, fristes man til at sige. Faget har flest timer. Fagets stof berører på én gang den enkeltes identitet og tilknytning til fællesskabet, og det er ikke tilfældet i ret mange andre fag. Derfor har der også været en tradition i grundskolen for at dansk- og klasselærerarbejde er forbundet. Disse forhold er under pres i den skole, der har et ensidigt fokus på individuelle læringsmål. Så måske er fagets fine score et signal om at passe på det, der betyder noget? (Se senere)

Og bemærk så, at Politiken anvender en stavemåde, som ikke findes i ordbogen: topscoren! 

"Region Hovedstaden topper.... [på Bornholm] er kun en enkelt lærer indstillet"

Opgørelsen viser èt, men virkeligheden er noget ganske andet. Jeg vil bare nævne, at jeg kommer på en del skoler, og nogle af de mest inspirerende og dygtige lærere, jeg har mødt, udfører deres daglige dont på Bornholm.

Og nu til slut til noget helt andet.... 

"Jeg skelner ikke så meget mellem, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg har fri." Sådan siger den skønne lærer, som søndagens hovedhistorie handler om, Astrid som arbejder på Fejø Skole, der blev etableret af øens beboere, da skolen skulle lukke.

Hun arbejder på en måde, som danske grundskolelærere traditionelt har arbejdet, indtil et lovindgreb satte en stopper for denne adfærd - et lovindgreb, som var en central del af en såkaldt reform, som dagbladet Politiken i øvrigt hylder.«


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.