Dansklærerforeningens Forlag søger en forlagsredaktør til ungdomsuddannelserne

Dansklærerforeningens Forlag søger en forlagsredaktør, der i samarbejde med forlagets redaktion og Husets andre ansatte kan udvikle de bedste udgivelser til danskfaget.

DINE ARBEJDSOMRÅDER
Som forlagsredaktør hos os er din opgave at udvikle og redigere udgivelser af høj faglig og didaktisk kvalitet til danskfaget, primært til ungdomsuddannelserne. Vi er et lille forlag, og du vil blive en vigtig del af alle processer og aktiviteter rundt om vores udgivelser.

VI FORESTILLER OS, AT DU

  • har erfaring med redaktionelle processer fra forlag eller andre formidlingssammenhænge
  • har indsigt i og gerne erfaring med undervisning i faget dansk på ungdomsuddannelserne
  • kan tage ansvar og indgå aktivt i alle processer og aktiviteter rundt om vores udgivelser, herunder budget-og strategiarbejde, markedsføring og messedeltagelse
  • er kreativ, iderig og opdateret i forhold til danskfaget og uddannelsesområdet generelt
  • har lyst til at udvikle analoge og digitale læremidler
  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har et højt ambitionsniveau i forhold til udgivelser, workflow og samarbejde
  • har ideer til, hvordan Dansklærerforeningens Forlag kan udvikle sin forlagsprofil
  • er en god kollega og parat til at indgå i et tæt samspil med bestyrelsessektioner, interne og eksternesamarbejdspartnere.

VI TILBYDER

  • faglige og personlige udviklingsmuligheder i et aktivt danskfagligt hus med store ambitioner
  • en inspirerende arbejdsplads med dygtige kolleger, gode samarbejdspartnere og engagerede bestyrelsesmedlemmer
  • mulighed for at videreudvikle dine arbejdsopgaver og præge fremtiden for danskfaget
  • et kreativt og uformelt arbejdsmiljø.

TILTRÆDELSE
Den 1. oktober 2020 eller snarest muligt derefter. Arbejdssted er på Frederiksberg.

ANSØGNING
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV snarest, da vi behandler ansøgninger løbende. Seneste ansøgningsfrist er den 10. august 2020.

Ansøgninger sendes til job@dansklf.dk

KONTAKT
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Lisa Marie Henderson på telefon 33 27 60 72 eller e-mail lhe@dansklf.dk

Download stillingsannoncen (pdf)