De kan ikke læse en bog!! – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 17. oktober 2016. Blog af Jens Raahauge

»Gymnasielærere klager over, at deres studerende ikke kan læse en bog eller en lang avisartikel. Kan folkeskolen monstro bidrage til at rette op på den misere?​

Foreningen for Boghåndværk udgav sidste år en tankevækkende bog Den digitale bog fra papir til pixels. I en af artiklerne belyses børns (og andres) læsning af Stian Holes smukke billedbog Garmanns sommer. Den er kommet som papirbog og som beriget app. Jeg har med et par læsere afprøvet bogens udsagn, og det holder vand: Ved læsning af papirbogen går læseren på opdagelse i billedets mange detaljer, mens man ved læsning af den berigede app alene følger en mariehøne, der bevæger sig ind i billedet.

Polemisk kunne man hævde, at berigelsen består i, at læseren slipper for de mange (betydningsbærende) elementer i billedet. Mindre konfrontatorisk kan man konstatere, at digital læsning er velegnet til at surfe rundt, mens analog læsning lægger op til at dykke ned. De to læsemåders styrker er henholdsvis afsøgning og fordybelse.

Derfor er det nødvendigt at få nuanceret debatten om digital dannelse, som det lidt smart kaldes. Hvis vi ikke bestræber os på at skabe balance imellem afsøgning og fordybelse, så bliver begrebet digital dannelse synonymt med opdragelse til overfladiskhed.

Papirbogen er faktisk udformet til fordybelse, idet den er syet eller limet sammen i ryggen, så læseren helt bogstaveligt bliver lukket ind i det univers, som bogen byder på; bogen er skyklapper, der er syet sammen for at undgå forstyrrelser. Derfor er bogen også A4-arket langt overlegent!

Men problemstillingen trækker dybere spor end som så; den lægger sig fint i forlængelse af diskussionen om, hvorvidt det er bedst at have fødder eller rødder.

Hele den filosofi, der hærger skolen, lærernes og pædagogernes arbejde, om at forandring og fornyelse er af det gode, mens eftertænksomhed og stabilitet er bagstræberisk, understøtter overfladiskheden og rodløsheden, selv om vi paradoksalt nok kalder de rodløse for rødder!

Hvis vi i folkeskolen skal bidrage til, at de studerende i gymnasiet kan læse en længere tekst, og alle får lyst til at fordybe sig, må vi alvorligt overveje, hvordan vi får skabt balance imellem det analoge og det digitale og imellem det at have rødder og at have fødder.

Det kan hverken være meningen eller formålet, at vi skal løbe efter en serie undervisningsministerielle buzzwords, der ret ensidigt dyrker den overfladiskhed og den rodløshed, som er helliggjort af konkurrencestatens ideologer.«


Jens Raahauge