Der er noget at komme efter – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 6. juli 2020. Blog af Jens Raahauge

»Et par gøremål har fået mig til at indse, at vi, der nu har forladt skolen, har sat markante fingeraftryk. Derfor opfordrer jeg alle otiumnydere til at følge vores arv til de aktive til dørs ved at støtte de faglige foreninger.

En artikel, et brev og en anmeldelse har fået mig til at indse, hvor meget vi, der nu er gået på pension, har skabt i vores lærerliv. Vi har skabt et afsæt for de mange, der er aktive i skolen. Men der er folk i det politiske system, der for få år siden satte sig for at vælte monumenter, før det blev moderne. Derfor er der behov for, at vi står ved det, vi har skabt, og søger at gøre det synligt for alle, der er aktive i skolen; ikke for at vende tilbage til "de gode gamle dage", men for at bidrage til den kreativitet, der består i at genopdage noget godt og få det inddraget i vor tids kontekst.

Artiklen: I foråret udkom Dansk Sproghistorie, bd. 4, hvortil jeg var så begunstiget at få til opgave at skrive om faget dansk i skolen. Det er skønt at få lov til at dykke ned i et stof for at skabe overblik, for det giver overblik. Og det gik op for mig, at skolen og faget frem til 2013 i høj grad havde gennemløbet en udvikling fra praktiske forsøg til lovgivning. Denne tradition blev brutalt brudt med den såkaldte reform, der ændrer undervisning efter formål til læring efter mål - alt sammen baseret på statistik og enøjet såkaldt forskning. Nu, hvor der er afbødninger af det fejlslagne på vej, er det nok værd at skæve til det, der blev skabt, og til måden det blev skabt på.

www.folkeskolen.dk/1842065/18-kilo-brugt-sprog

Brevet: I forbindelse med sommerferien er der tradition for, at Dansklærerforeningens Folkeskolesektion sender en feriehilsen til medlemmerne - et til de aktive lærere, et til de lærerstuderende og et til dem, der nu har forladt aktiv lærergerning. Det falder i min lod at skrive til sidstnævnte gruppe, og det er ærlig talt glædeligt at se, hvor mange der holder fast ved deres medlemsskab, for det giver foreningen et rygstød at vide, at det bliver påskønnet, at vi ikke blindt kasserer det, der er opnået gennem årene, men tværtom søger at finde kontinuiteten mellem det opnåede og det, der skal skabes. Og det giver tillige en frugtbar forpligtelse. Det slog mig, at alle faglige foreninger har brug for et sådant rygstød: at vi bedagede med glæde vedstår, hvad vi har skabt, og med stolthed tilbyder andre del i arven.

Anmeldelsen: Og så fik jeg Hans Erik Hansens bog De hellige haller til anmeldelse. Og hvor er det vederkvægende læsning, fordi den går helt ind i skolens inderste rum og viser, hvad det betyder, når erfaring, famlen og nysgerrighed mødes. Efter læsningen (og jublen over Julius' tegninger) stod det klart for mig, at det bedste, vi kan gøre, er at nyde et velfortjent otium, og det værste, vi kan gøre, er at henfalde til ensidig nydning og lade arven efter os gå op i smaltænkning og målstyring. 

www.folkeskolen.dk/1847475/inden-stoevet-helt-har-lagt-sig

Så lad os bakke op om de faglige foreninger og nægte at fremstå som en historisk parentes i skolehistorien.«
 

Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.