Det er vores fælles ansvar at inspirere børn til at læse

kristelig-dagblad.dk, Debat, 11. september 2018. Af Marie Elmegaard

»I bogens univers kan du fordybe dig og blive i lang tid. Her har du ikke rum for at se tv, spille iPad og læse på én og samme tid. Du kan kun én ting ad gangen, skriver formand for grundskolesektionens bestyrelse i Dansklærerforeningen (Marie Elmegaard, red.)

I LØRDAGS FEJREDE VI den årligt tilbagevendende internationale læsedag, som FN siden 1966 har stået i spidsen for. International læsedag betyder en lang række aktiviteter rundt om i verden fra bogarrangementer til konkrete læseaktiviteter i skolens rum.

Men er årets største læsedag nok til, at vores børn og unge bliver begejstrede læsere?

I mit klasserum leger vi med bogstavenes lyde, vi arbejder med ord og billeder, optager læsehastighed, bygger læsehuler, laver soveposelæsning og dyrker højtlæsning af et mangfoldigt udbud af teksttyper. Og vi dyrker den gode litteratursamtale, hvor vi sammen opdager, at læsning af det skrevne sprog giver indsigt og masser af forståelse for omverdenen.

Det er afgørende, at vores børn og unge lærer at læse og skrive. De to ting kan nemlig ikke adskilles i min optik. Derfor bøjer jeg mig i støvet for alle lærere, som betoner, at en international læsedag ikke kun består i at læse. Det er samspillet mellem læsning og skriftlighed, der giver gode læsere.

Læsning er en lang, sejlivet dannelsesproces, fordi det at læse ikke er en naturlov, men kræver masser af øvelse, tålmodighed og vigtigst af alt en læsemodel.

Hvor læsning tidligere blev betraget som en færdighed, så er læsning i dag en altafgørende adgangsbillet til vores informationssamfund. Vi lever i en tid, hvor færdigheder er udgangspunktet for at udvikle sig til at kunne navigere i en kompleks verden.

NÅR DEN INTERNATIONALE LÆSEDAG nu er ovre, har alle så forstået betydningen af, at børn læser hver evig eneste dag – og ikke kun i skolen?

Utallige forskningsprojekter underbygger min påstand. Nemlig, at gode læsere skabes i et rum, hvor vi kontinuerligt øver os. Og vi øver os ikke kun. Vi er dybt passioneret – sammen – om at læse.

I mit virke som dansklærer har jeg ikke tal på, hvor mange gange jeg har fortalt elever og forældre om vigtigheden af at læse hver dag.

Jeg møder til tider protestsange, der finder sit rodfæste i lange skoledage, for mange faglige krav og dybest set for lidt tid til at dyrke passionen at læse sammen.

Jeg forstår godt protestsangene, fordi der er så meget, vi skal nå. I denne fortravlethed kan vi let glemme passionen. Tilbage står vores børn som de store tabere. De efterlades i ny og næ med en læsedag, men det er ikke tilstrækkeligt for, at kommende generationer bliver begejstrede læsere.

Dansklærerne står rundt om på landets skoler last og brast med den opgave at begejstre til læsning ud i et mangfoldigt tekstunivers, og jeg ved, at de går gennem ild og vand for at vise deres elever, at et alsidigt udbud af teksttyper kan være et alternativ til børn og unges elektroniske medieforbrug.

I bogens univers kan du fordybe dig og blive i lang tid. Her har du ikke rum for at se tv, spille iPad og læse på én og samme tid. Du kan kun én ting ad gangen.

LÆSNING KAN IKKE løftes alene i skolens rum – den må også række ind i elevernes fritid. Læsning skal ikke opfattes som en svingdør mellem livet inden for og uden for skolen. Den foregår i vores konstante virke som menneske.

Det er herigennem, at vi sanser, oplever, forhåbentlig forstår og lærer at navigere i verden omkring os. Min kollega bemærker ofte, at indskolingens børn

er begejstrede læsere. Så begejstrede, at de lystigt fortæller om deres ældre søskende, som ikke gider læse. Min kollega og jeg er enige om, at vi må gå foran og vise, at læsning ikke er en lystbetonet opgave, men derimod en verden af glædelige overraskelser, mærkeværdige påfund, anderledes vinkler på livet, som netop åbner sig for barnet i læsningen.

Heri bliver vi læsemodeller. En læsemodel tør stå foran ”kameraet”, vise bogen frem og ved præcis, hvordan den præsenteres, for at tilhørerne inspireres til at læse den. En læsemodel kan både være professionel og freelance. Kort sagt: Alle kan være læsemodeller.

HENSIGTEN MED dette indlæg er ikke at gøre lærere, elever eller forældre til alene ansvarshavende for børns læseudvikling. Derimod at argumentere for, at internationale læsedage med anderledes, kreative, sprudlende læseaktiviteter skal fylde hver dag i børns og unges liv. Og vi har et fælles ansvar for, at læsning ikke bliver der, hvor vi mister pusten men derimod opildner til begejstret læsning.«


Marie Elmegaard er formand for Folkeskolesektionens bestyrelse i Dansklærerforeningen.