Det magiske sammenstød – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 23. august 2017. Blog af Jens Raahauge

»Det magiske sammenstød finder vi i fantasyfortællinger - dér hvor virkeligheden og magien mødes. Men vi kan også finde det i enkelte sætninger eller i et enkelt billede. Og i en enkelt elevbemærkning.​

Her i slutningen af sommerferien sad jeg og lagde sidste hånd på et undervisningsforløb til den forestilling, som Østre Gasværk Teater snart har premiere på; Vildheks, som bygger på bind 1, Ildprøven, af Lene Kaaberbøls fantasy-serie.

Bogen er djævelsk godt skruet sammen, fordi Kaaberbøl her konsekvent følger de råd, hun snuppede fra Astrid Lindgren: Skriv enkelt. Skriv stort. Og undervurdér aldrig dine læsere.

Teaterstykket er vovet skruet sammen, fordi det er konsekvent teater, som uden replikker viser fortællingen akkompagneret af musik, sange og et voice over-spor. Her er inspiration til dem, der vil kombinere faglig lødighed med bevægelse.

De magiske sammenstød fungerede på flere planer - i fortællingen og i de pædagagiske muligheder.

Men netop som jeg havde afleveret undervisningsforløbet, som ligger på Dansklærerforeningens og Østre Gasværks hjemmesider, skulle jeg åbne en udstilling af værker af Svend Otto S. og af Rasmus Bregnhøi; en sublim sammenstilling som Roskilde Kunstforening havde fået ideen til.

Da jeg inden ferniseringen gik og kiggede på billederne, slog det mig, at de to illustratorer - og ikke mindst Svend Otto S. - formåede at samle virkelighed og magi i ét og samme billedudtryk. Når det blev så ekstra tydeligt i Svend Otto S' billeder, skyldes det nok, at han naturalisme forstærker sammenstøddet.

Det slog mig, at det ikke var tilfældigt, at han blev indbegrebet af H.C.Andersen-illustratoren. For Andersen formåede at skabe det samme crasch i en enkelt bemærkning. 

Se, disse refleksioner smeltede sammen til mit første foredrag på min årlige turné på Bornholm, hvor skolerne kan rekvirere et oplæg for elever om   dansk/nordisk børne- og ungdomslitteratur og om danske kanonforfattere.

På den skole, Kongeskærskolen, der ligger så smukt mellem Allinge og Sandvig, at det næsten er umuligt at koncentrere sig om andet end at se ud gennem vinduerne, lod jeg H.C. Andersen være inspirationen for Louis Jensen - med oplæsning af smagsprøver fra hans kærlighedserklæring til HCA, bogen Tinhjerte og ællingefjer, og med oplæsning af hans afsluttende bonushistorie i Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier, hvor vindene kommer fra alle retninger og skaber HCA, som kysser ham på kinden. og fordufter. Hvilket selvfølgelig afstedkom et par firkantede hisorier mere med i købet.

Derefter lod jeg Selma Lagerløf og Astrid Lindgren være kilderne for Lene Kaaberbøl. Flere af børnene på Bornholm kender den lille gåsepilot, fordi de passerer en rædselsskulptur af ham på ryggen af gåsen, når de kører fra Ystad-færgen til København. Et par af dem fortalte mig, at de nu ville læse den. Og Nangiala-duen i vindueskarmen er alle fortrolige med, og de havde hørt om Brødrene Løvehjerte, før deres forfatter på latterlig vis skulle gøres til en del af en dansk kanon(!) Men de to forfatteres magiske sammenstød, hvor virkelighed og eventyr mødes, og hvor mennesker og dyr spiller sammen, førte os troværdigt frem til Vildheks, hvor den leverpostejagtige Clara får kræfter og selvtillid; ikke via moren, som omklamrende kalder hende lille mus, men via den eventyrlige, bedstemoragtige fru Pommerans, som kalder hende en god og modig pige

Så giver det mening, når en elev giver hånd til farvel, mens hun siger: De voksne skal tro på os! 

Det er da et magisk sammenstød, som fortæller lidt om, hvad litteratur også kan!« 


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.