En måned tilbage af Skrivedysten 2017

Nu nærmer den 8. oktober sig, hvor novellerne til skrivedysten skal være indsendt.

I år er temaet mod, og sammen med forfatterne Kim Langer og Sarah Engell har vi sørget for en masse skriveinspiration til eleverne. På saxo.com/side/skrivedysten kan I finde videoer med skriveøvelser, der både lærer eleverne om, hvordan de bygger en fortælling op, og hvad de kan skrive om.

Her finder I også en plakat med uddybning af årets emne - lige til at printe ud og hænge op!

Det er ikke alle, der er helte, men alle har prøvet, at noget føltes farligt. Derfor glæder vi os til at læse historierne, uanset om de handler om ildspyende drager eller tandlæger med store sprøjter.

Det kræver mod at skrive en god novelle!

►Læs mere på saxo.com/side/skrivedysten


De bedste skrivehilsner
Skrivedysten
Saxo og Dansklærerforeningen