Er bøssedreng et skældsord? – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 10. maj 2017. Blog af Jens Raahauge

»En ordbog, der udkom i perioden 1881-1918, leder tankerne hen på, at et sprog i brug er levende i den forstand, at ord kommer til, ord dør hen og ord ændrer betydning. Blandt andet derfor skal vi i skolen have sprog i spil, se på hvad ord kan.

Forleden var resultatet af det franske præsidentvalg til vurdering på alle vores public service-kanaler, og der var faktisk en pæn portion substans i udlægningerne til forskel fra den træden ekspertvande, der beslaglagde hele valgaftenen. Men ét ord løb med overskrifterne og overskyggede det seriøse: bøssedreng.

Den gamle tidehvervspræst og tidligere folketingsmedlem for DF, Søren Krarup, kaldte den nyvalgte franske præsident for "den pæne lille bøssedreng". Se, det er jo interessant at granske, hvorfor han fik brugt udtrykket, og hvorfor det nu er galt.

Til det første spørgsmål er der kommet bud på, at hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med (ovenikøbet citat fra NT, Lukas 6.45), at bøsse måske ikke længere er et skældsord, eller at det blot var en fortalelse; Krarup føjede jo til: "var jeg lige ved at sige". Ordstyreren af debatten gjorde ikke noget for at opklare dette og på den måde give diskussionens substans vægt, og netop dette forsøg på at ignorere en etikettebrydende udtalelse fik den til at overskygge det væsentlige i et sensationshungrende mediebillede. Derfor må det være guf for undervisningen i dansk.

Man kan argumentere for, at ordet "bøsse" isoleret set ikke er et nedsættende udtryk. Men i konteksten er der ikke tvivl om, at det er udskammende ment. Nogle har ment, at Krarup kunne have sagt lille, pæn skoledreng, men det havde haft samme funktion, så er "skoledreng" da også et skældsord?

Men hvorfor er det galt at kalde den nyvalgte franske præsident for "den pæne lille bøssedreng"? Vi har vel ytringsfrihed, hvad Søren Krarup har plæderet for mere end de fleste, godt suppleret af sine fætre og døtre og Trykkefrihedsselskabet. Hvis det er galt, er det så ikke snarere tilrettelæggeren af debatten, der har fejlet ved at invitere en mand, der som få forholder sig tro mod Luthers oprindelige tanker? Eller er det et synspunkt, som er relevant for vurderingen af det franske valg, fordi det er fremsat af en politiker fra et stort, dansk parti? Dette må være en debat værd i både dansk og samfundsfag.

Se, det med at ord kan være politiske, og at de skal ses i en kontekst, blev i weekenden (6. maj 2017) slået fast i en kronik i Kristeligt Dagblad. Her beretter Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om udgivelsen af en digital udgave af Otto Kalkars "Ordbog til det ældre danske Sprog" (1881-1918).

Heraf fremgår det, at den nationale bølge fik os til at modvirke tysk i det danske sprog, hvorfor det tyskklingende "geburtsdag" blev erstattet af det nordiske fødselsdag. Omvendt ser vi, at nordmændene har bevaret "bursdag" for at distancere sig fra mørketiden under Danmark. Man vil ikke fejre sin ankomst til verden i et undertrykkelsessprog! Men andre gange lykkes den politiske rensning ikke, hvis ord behager de talende munde. Således gik bestræbelserne på at få "skildpadde" erstattet af "skjoldpadde" fløjten.

Men ord har også skiftet betydning i brug, akkurat som "bjørnetjeneste" og "godt". "Køn" brugtes oprindeligt om en "tapper" person, ligesom ordet "dejlig" også anvendtes om "tapre" personer.

Det er en interessant kronik, som giver én mod på at kigge på Kalkars ordbog - og se, om man ikke til sin undervisning og vederkvægelse kan få lidt flere interessante skud i bøssen.« 

 www.e-pages.dk/kristeligtdagblad/37383/9//?query=kalkars%20ordbog     


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.