Er det OK at råkneppe en grønlænderstiv bøsserøv? – Katja Gottlieb blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 11. december 2017. Blog af Katja Gottlieb

»Sproget udvikler sig hele tiden. Nye ord kommer til, gamle ord skifter betydning eller forsvinder helt. Fælles for alle ord og vendinger er, at uanset, om vi bryder os om dem, så er de der.

-Hvor har du spist fint. Vil du så ha’ et negerkys? spurgte vores oldemor en dag min dengang fireårige datter, der havde siddet pænt til bords og spist julefrokost sammen med de voksne. Jeg husker det tydeligt. Den lille havde fin lyserød julekjole på den dag og en smule brun sovs om munden. Men det jeg husker allerbedst var hendes øjne, som panikken drev ind over som et tyndt skydække. Hun så fra sin oldemor rundt i spisestuen, og da der tilsyneladende ikke var nogen tilstede, som kunne give hende et kys af den slags, lænede hun sig frem og skævede hun ud den lange københavnergang, hvor der heller ikke var en sjæl. Så så hun på mig.

-Olde spørger om du vil be’ om en flødebolle? sagde jeg i et forsøg på at overbevise barnet om, at der ikke stod en hemmelig gæst bag døren, som om lidt sprang frem for at kysse barnet, som absolut aldrig har brudt sig om at kysse på fremmede. Hun så ikke helt overbevist ud, men gled ned fra stolen for at gå med olde ud i køkkenet og hente pakken.

Vi har grint en del af den historie gennem årene, og det er jo egentlig også et underligt udtryk for os i dag. Den fireårige forbandt på ingen måde udtrykket med det samme som oldemor, og faktisk var hun allerede den gang klar over, at der var et problem med at sige sådan.

Hvis man slår negerkys op i Den Danske Ordbog, der drives af Det Danske Litteraturselskab, får vi både forklaret, at det er et substantiv, intetkøn, og hvordan ordet bøjes. Det angives også, at oprindelsen til ordet er chokoladeovertrækkets mørke farve, og så følger forklaringen ”et stykke slik bestående af luftigt skum af æggehvider pisket med sukker, der er lagt på en vaffelbund og overtrukket med chokolade”. Og så er DSL så venlig at angive sprogbrugen, der både er en vigtig og genial funktion på Den Danske Ordbog. Ordet er ”gammeldags, idet ordet neger oftest regnes for nedsættende”.

Der har på det seneste været en del debat om særlig et udtryk, som netop er blevet optaget i Den Danske Ordbog; grønlænderstiv. Udtrykket er optaget som en del af en større indsats, hvor der frem mod foråret 2018 bliver tilføjet rigtig mange nye udtryk til ordbogen. Bl.a. er negerbolle, lokumsrenser og postfaktuel for nylig blevet indlemmet i ordbogen, ligesom bøsserøv, lortevejr og den danske model (som jeg ellers troede var afskaffet i 2013)

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan man er grønlænderstiv, men jeg er helt og aldeles klar over, at det ikke er ment som en kompliment. Heldigvis kan Den Danske Ordborg oplyse at udtrykket er slang for at være stærkt beruset af alkohol, og at vi har et synonym for det, nemlig svenskerstiv. Det havde jeg aldrig hørt om. Og så tilføjer ordbogen ganske som i tilfældet med negerbollen, at udtrykket er stærkt nedsættende.

Jeg kan virkelig godt forstå, at man bliver stødt over udtrykket, som udspringer af en underlig måde at tænke på. Og i min optik siger det i virkeligheden mere om den, der bruger ordet, end om grønlændere som folkefærd. Jeg kan dog ikke forstå, at man mener, at det vil give mening at tage udtrykket ud af en ordbog. Tværtimod. Hvis ordet bliver brugt (og det gør det, hvis det er optaget i ordbogen), skal vi i stedet tage debatten om, hvordan vi er sammen i det offentlige rum. Det hjælper sjældent at feje noget ind under gulvtæppet og lade som om, elefanten ikke er i rummet. Dansklæreren kan jo passende tage klassen med på safari i Den Danske Ordbog og se, hvad man egentlig kan finde derinde af kuriosa fra mørke bæverdinger og forgangne tider, hvor vi troede verden så anderledes ud. Kolonialisme er et glimrende danskfagligt arbejdsfelt.

I øvrigt kom barnet nogle år senere hjem fra skole og meddelte, at hun havde skældt nogle drenge fra klassen ud: Bøsse er jo bare når to drenge er kærester, så derfor kan man ikke sige sådan til en, man er sur på…

Så blev det sat på plads. Det kan godt være, det skal gøres nogle gange, men det kræver, at vi taler sammen.«


Katja Gottlieb, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.​