Er du ham, der tryller i Brændesgårdhaven? – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 27. august 2019. Blog af Jens Raahauge

»Et besøg på Peterskolen i Rønne giver som regel et par gode elevråd med på vejen - og samvær med elever, der er gode lyttere; elever hvor øjne og ører vender den rigtige vej.

- Er du ikke ham, der tryller i Brændesgårdhaven? spurgte en pige fra 3. klasse mig, da jeg ankom til Peterskolen i Rønne.

- Nej, desværre. Men hvis jeg var, hvad ville du så helst trylles om til? lød mit svar.

- En kanin! grinede hun.

Og hendes veninde lod mig smilende forstå, at hun ike ville være en anden, for "jeg hedder Leonora".

Så var den gode stemning lagt, for hvor er det dog befriende med sådan en umiddelbar skævhed.

Således opløftede gik vi til morgensang, hvor børnene sang Ingemanns morgensang fra 1837: Nu vågne alle Guds fugle små.

Nu vaagne alle Guds Fugle smaa,

De flyve fra Reden og sjunge;

De prise Vor Herre saa godt de formaae:

De takke for Livet og Lyset med fløitende Tunge.

 

Nu qviddrer Svalen paa Kirketag,

Og Spurven ved Menneskers Huse;

De synge: Godmorgen! de synge: Goddag!

De synge: Gudsfred! Gud skee Lov! og i Luften hensuse.

 

Smaafuglens Sang Vor Herre forstaaer;

Han kjender hver Sjæl i sit Rige;

De Fattiges Lovsang han ikke forsmaaer;

Han seer, hvad de maalløse Skabninger alle vil sige.

 

Os seer Du ogsaa, Du kjære Gud!

Du hører vor Røst i din Himmel;

Naar Fuglene flagre af Rederne ud,

Du hører Smaabørnenes Priis i din jublende Vrimmel.

Det slog mig pludselig, hvor fattig på tillægsord sangen er: Et styk målløse og to lange tillægsformer. Her er navneord (skabninger) og  udsagnsord (aktivitet), men få tillægsord (egenskaber ved skabningerne). Jeg kom til at tænke på Inger Christensen essay om Silke i samlingen Hennelighedstilstanden. Jeg har skrevet en lille grammatiksang, der er inspireret heraf: https://www.folkeskolen.dk/629784/en-lille-grammatiksang

Og det er netop egenskaberne og følelserne, indskolingseleverne skal høre om, når vi skal se på børns udfoldelser sammen i en prisme, der har stråler af Selma Lagerløfs Niels Holgersen, Astrid Lindgrens Emil, Bulderby og Pippi, der nok kan sende stråler i retning af Fupz' Vitello, Dy Plambecks Os fra Blomsterkvarteret og Guldagers Frk. Ignora, som så er hende jeg skal koncentre mig om. Men hvor er det skønt at være sammen med en flok indskolingsbørn, der faktisk nikker genkendende til alle de store. Men hos frk. Ignora kommer vi til at tale om følelser og de egenskaber, der lægger sig til følelserne. Det er især jalousien, der byder sig til. Og mange af eleverne har fine erfaringer med jalousien mange ansigter. Fire piger har også et godt råd: Man skal selv skrive sine teaterstykker, så der er hovedroller til alle!

Måske lander vi et acceptabelt sted, når vi husker på, at Ignora kan betyde "pyt". 

En frikvarter senere kommer Jesper Wung-Sung på banen, når de ældste klasser har sat sig til rette. Vi er nødt til at kigge lidt på hans liv ud fra den eminente erindringsbog Lynkineser. Det er litteratur af den fineste slags - og så tilmed underholdende. Men hvor er det underligt at stå over for en gruppe elever, som også omfatter nogle, som for godt 100 år siden ville være i skæbnefællesskab med San Wung-Sung, som blev udstillet i Tivoli, som led i vores evidensbaserede raceforskning. Pinligt er det, så rend mig i evidensen.

At tale om Jesper Wung-Sungs værker er ensbetydende med at se på de litterære masker, han strikker sin historie over, og på de temaer og handlinger, der fylder læseren med en sær trang til at ville forstå. Og hver gang man har greb om et facit, flyttet det sig lidt til siden. 

Han er stor!!! (Bare synd at hans yndlingshold manchester United spiller så dårligt for tiden!)      

Dagen slutter med, at mellemtrinnets elever skal høre om Bent Haller, som jo har den skæve tilknytning til Bornholms grundfjeld, at han oprindeligt var billedhugger. Hans smukke granithare står ved Bedsted Station i Thy.

Men efter en hurtig præsentation af Hallers vej fra den grovkornede Katamaranen til de i bogstaveligste forstand fabelagtige bøger om Kaskelotternes sang (som eleverne var ved at læse og arbejde med), Fredsaberne og Fuglekrigen, så valgte jeg at fokusere på min yndlingsbog, Den lille havfrues omvendthistorie, om den eksemramte Silke, der drages af det vand, som lindrer hendes smerte, og som hun til sidst vælger som sit rette og permanente element. Det vand, som også giver næring til at få orden på kaotiske tanker i Magnolia af Skagerrak, hvor vi sørme finder Emil fra Lønneberg som bedstefar, og i Djævelen i dammen. 

For at slutte med noget helt elevnært præsenterede jeg novellen Ispigen, som viser det opslugende venskabs bagside: at andre holdes ude i kulden. 

Og til min beroligelse kom en lille håndfuld elever på vejen ud og fortalte mig, at man godt kunne have en bedste ven og så holde af andre. 

- Bare så du ved det!« 

Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.