Et sprogligt løft i uddannelsessystemet – Dansklærerforeningens kommentar

Partiet Venstre fremsatte i sidste uge et forslag om et løft til sprogfagene og arbejdet med sprog. ”Der skal sættes fokus på sprog hele vejen rundt. Det handler om vores færdigheder inden for vores eget sprog, dansk, herunder grammatik, og så handler det om vores færdigheder inden for andre sprog, fx. engelsk og tysk. Ambitionsniveauet skal langt højere op, siger Esben Lunde-Larsen, forsknings- og undervisningsordfører hos Venstre.”
Forslaget støttes bredt Folketingets partier.

Dansklærerforeningen hilser et løft af sprogfagene velkommen. Vi går som den faglige forening ind for at der arbejdes med at udvikle et klart, nuanceret og sikkert sprog – både skriftligt og mundtligt. Og vi er også med på at et øget fokus på sprogarbejde både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne vil styrke mange elevers færdigheder.

I gymnasiet er faget almen sprogforståelse fint til at højne elevernes grammatiske og sproglige viden ved indgangen til ungdomsuddannelsen, men det er ikke nok i sig selv. Vil man for alvor hæve elevernes sproglige niveau, skal man give danskfaget flere ressourcer til at arbejde med det. Dansk har efter gymnasiereformen markant mindre skriftlig elevtid (og undervisningstid) end andre a-fag, fx engelsk og samfundsfag, men tilskrives jo (helt rigtigt) i udspillet en central rolle for elevernes sproglige kunnen.
Der er behov for at gymnasiet skærper arbejdet med at løfte elevernes skriftlige niveau. Vi opfordrer til at fagligheden i dansk bruges til dette ved at faget får en større rolle at spille, når skriftlighed skal læres. I grundskolen er det ikke nødvendigvis tiden der mangler, men et tydeligt fokus på sprog og skriftlighed også i andre fag end dansk vil klart være en styrke.

Desuden er det også vigtigt, at man sikrer ordentlige vilkår (læs tid) for lærerne i både grundskole og gymnasium til at rette og evaluere opgaverne og til at udfordre og udvikle elevernes skriveproces lige fra indskoling til studentereksamen. Fokuseret retning og systematisk arbejde med elevernes skriftlighed tager ikke mindre tid end "at rette i bund”. Det synes der desværre at være en tendens til at tro rundt om på især gymnasiets ledelsesgange hvor nyere forskning i rettearbejdets effekt tages til indtægt for en sparedagsorden som ikke i sig selv kan udledes af forskningsresultaterne. De påpeger blot at en ny rettedidaktik og responsstrategi er nødvendig, men siger ikke noget om at denne tager mere eller mindre tid end den ‘gamle’.

Vi bakker altså overordnet forslaget op, men vil kraftigt understrege at det er nødvendigt at der ses på både tid og undervisningsvilkår, således at den øgede fokus på det sproglige ikke gør yderligere indhug fx i fagets i forvejen trængte litteraturhistoriske dimension - eller tages fra mediedimensionen. Dansk skal ikke kun være et redskabsfag med bestemte målbare kompetencer for øje, men også et dannelsesfag med plads til udvikling.
Det er stadig en god idé at eleverne lærer at beherske dansk grammatik, men et øget fokus på kommaer er mindre vigtigt end et øget fokus på det som står imellem kommaerne.

Anders Beier Stokkebæk, Næstformand i sektionen for folkeskolen
Birgitte Darger, Formand i sektionen for stx og hf
Gitte Lautrup, Formand for i sektionen for eud, hhx og htx