Kvalitetsforringelse: Faglige foreninger advarer mod kortere uddannelser af gymnasielærere

gymnasieskolen.dk | 31. oktober 2023 | Johan Rasmussen | Foto: Lotte Prætorius, Medlem af ledelsesgruppen i Dansklærerforeningens bestyrelse for sektionen for stx og hf.

Jobbet som gymnasielærer er på ingen måde foreneligt med kortere uddannelser. Fire faglige foreninger advarer mod at forkorte kandidatuddannelser.

»Dansk er et meget stort fag
Lotte Prætorius er medlem af ledelsesgruppen i Dansklærerforeningens bestyrelse for sektionen for stx og hf. Hun og resten af ledelsesgruppen har meget svært ved at forestille sig, at danskfaget skulle skæres ned.

"Dansk er et A-fag i gymnasiet, og hvis man skærer i faget, vil det helt sikkert gå ud over det faglige niveau. Det kan være, at man for eksempel vil komme til at mangle det store overblik i litteraturhistorien,” siger Lotte Prætorius, som peger på, at medier fylder meget i danskfaget, og at Chatbots kan betyde, at dansklærerne kommer til at bruge endnu mere tid på det skriftlige arbejde i selve lektionerne fremover.

''Faget er i forvejen komprimeret. Vi kan også se, at det er en meget stor mundfuld at undervise i dansk i gymnasiet for de lærere, som har dansk som sidefag.

Regeringen omtaler reformen som en kvalitetsforbedring af kandidatuddannelsen, men Dansklærerforeningen har svært ved at følge argumentet.

''Lige meget hvor mange positive ord, man bruger om reformen, så er det svært ikke at se det som en forringelse, som handler om økonomi,” siger hun.

Selv om hun argumenterer for, at danskfaget ikke kan skæres ned, er det ikke et argument for, at andre fag godt kan skæres ned.

''Det er en styrke for gymnasierne, at lærerne har den samme høje faglighed. Vi skal for eksempel arbejde tværfagligt med SRP, og der vil det være et problem, hvis lærerne i fremtiden har forskellige niveauer af uddannelse. Skal det så være den lærer med længst uddannelse, som har den største faglige autoritet?” spørger Lotte Prætorius.

Hun advarer også om, at flere kandidater vil stå med kun et fag eller have behov for efteruddannelse i sidefaget for at kunne undervise i gymnasiet.

''Det kan for eksempel føre til, at gymnasier med en bedre økonomi har råd til at betale for lærernes efteruddannelse, mens andre skoler ikke har,” siger Lotte Prætorius.«

>Læs hele artiklen på gymnasieskolen.dk