Frøken Julie opføres på Det Kongelige Teater – Premiere den 15. september

Dansklærerforeningens Forlag udgav i 2015 bogen Frøken Julie i en ny revideret oversættelse af Sven Holm. Denne udgivelse ligger til grund for opsætningen af Frøken Julie på Det Kongelige Teater.

Der er masser af skamløs flirt i Strindbergs skandaløse stykke fra 1888. Frøken Julie blev nemlig forbudt på grund af usædelighed, men det blev alligevel opført for små, lukkede kredse.

Forestillingen på Det Kongelige Teater har premiere den 15. september 2017, og kan ses frem til 21. januar 2018. Der kan købes skolebilletter på udvalgte dage. Læs mere på kglteater.dk