Hør samtale om Oscar K’s Lutherbog på den2radio

Oscar K udgav ved reformationsjubilæet sin roman om Luther, Viae Deus Audet Scire, Veje Gud tør kende, eller Den melankolske reformator. Det, der gør denne roman særlig, er, at forfatteren har pålagt sig selv, at middelalderens tankesæt og sprog skal være skrivningens motor og begrænsning. Læseren bliver derfor ført ind i og bundet til et middelalderligt univers, som byder på liv, der på en og samme tid er knugende råt og uforbeholdent søgende. 

Oscar K fortæller i en samtale med Jens Raahauge om bogen – og Karsten Pharao krydrer samtalen med oplæsning af udvalgte tekstuddrag.

Udsendelsen kan hører på den2radio.dk fra den 04. til den 10. april, hvorefter den kan hentes i radioens arkiv.

Hør udsendelsen her på den2radio.dk